Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/270

Anna HEBB.E1). 265 Gaustad“, vestre og østre. Skyld 8O.2v. Største brug 76.ää, eies af staten. Dette brug optages af l Gaustad sindssygeasy1. – Gaustad sindssygeasyl bestaar af flere mægtige murstensbyg- ninger med fløie og taarne og omgivet af svære mure. Indenfor murene er der havean1æg. Asylet blev taget i brug i 1855. Der er plads for 330 syge. En del af gaarden har tidligere været kompagnichefsgaard. Ullevæl, Store. Skyld 89.02. Største brug 41.49. Gaarden laa i middelalderen delvis under bispestolen, hvorefter den blev statens eiendom. Kronen solgte den i 1662 tilligemed meget andet gods til borgermester Niels Lauritsen. De nærmest følgende eiere var vice1agmand Lars Jakobsen og etatsraad Hans Blixencrone, der døde 1780. Han var søn af en magister Hans Blix i Senjen, men blevi 1712 adlet under navnet Blixencrone. Da han som justitiarius i overhofretten havde modtaget bestikkelser, blev han afsat. I sekstiaarene kom den i generalauditør Leng- nicks eie. Denne skyldtes væsentlig de smukke parkanlæg, der i sin tid fandtes paa eiendommen, og den store enetages hovedbygning med fløie, der omgav en stor firkantet gaardsplads Hovedbygningen og 1adeby ingen var forsynet med taarne,“ og en lindeallé førte op ti bygningen. Fl denne var der blandt andet en rund Wkoncertsal, hvis vægge dannedes af tynde planker, bag dette var der et tomt rum og bag dette atter en væg. Anord- mngen var truffet, for at der skulde blive en smuk klang i salen. Haven var lagt ned over i tre terrasser. Der fandtes orangeri, grotter og lysthuse, et hus for kanariefugle m. v. I ottiaarene kjøbte Bernt Anker gaarden efter Len icks enke. Bernt Anker forærede den i 1793 til k“øbmand tt. Egn skal have fundet gavebrevet under sin serviet ved et mid agsse ska . “ J . Collett var en fore- gangsmand med hensyn til landbrugsvæsen. Da Collett overtog eiendom- mene Ullevaal, lille Ullevaal og Taasen, udgjorde arealet af dyrket mark paa disse gaarde 860 maal. Syv å otte aar senere var det 875 maal. yHan ind- kjøbte udenlandsk kvæg til racernes forædling. Om sommeren holdt han et slags landbrugsskole paa gaarden, hvor eleverne fik fri undervisning og fri un erholdnin, og hvor der uddeltes præmier til de dygtigste “ Som en merke lighed fortæfier prof. Wilse i sine reiseerindringer (1798), at Collett et aar havde avlet 8O0 tdr. poteter. Collett forflerede ogsaa anlæggene i parken, anlagde lysthuse i form af græske templer, fik istand fiskepark og byggede en “grotte, hvor der ved estlige leiligheder sprudlede vin i Stedet for vand. Tæt ved gaarden laa der en smuk gran1und, hvor der var opreist tre monumenter, et af marmor over John Col etts fader, kjøbmand James Collett, et af jern over kammer- herre Bernt Ankers afdøde hustru, Mathia, født Co1lett, og et tredie over John Colletts ven kancellipræsident Kaas. t Collett førte paa Ullevaal et meget selskabeligt hus og viste en storartet gjestfrihed. Beværtningen var glimrende, og der serveredes al verdens sjeldne vine lige fra malvoisir til ca constantia. En engelsk gjest, professor Clarke, der har skildret et middagsgil)de hos Collett, udtaler, at festen var saa prægtig, at deres (englændernes) egen konge neppe havde kunnet byde en elegantere beværtning. Der fandtes alle landes de ikatesser og alle Europas vine. i Paa enkelte festlige dage blev ogsaa de fattige beværtet i stor udstræk- nLng. I haven dækkedes lange borde, hvor der serveredes kjødsuppe og oksesteg. Ved borde11e sad der saa man e, som disse kunde rumme, og naar de første havde spist, blev der indlbudt en ny skare. Hver al de fattige fik udbetalt en mark, naar de forlod middagen, og fik lov til at tage med, hvad de ikke kunde fortære.