Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/271

266 AKERSHUS Anm. Blandt gjester-, som besøgte Ullevaal i Colletts tid, kan nævnes den senere konge af Frankrige Ludvig Philip, der reiste her i landet som emi- grant, statholderen prins Christian August og hans eftermand vieestatholderen prins Frederik af Hessen. Under krigen i 1808 viste Collett sig –som en varm fædrelandsven, idet han stillede sig i 5§)idsen for en indsamling af frivillige bidrag til hæren. 14 dage efter var vognlæs med proviant afsendt til trop(perne. Han ved- blev med indsamlin§erne, saa længe krigen varede. Da lan et var afspærret fra korntilførsel, ud elte han grat1s sædekorn i stor udstrækning. Han døde i 18l0. Enken Mai-tine, født El1eson, fortsatte det selskabelige liv aa Ullevaal, hvor hun boede baade sommer og vinter. Hun døde i 1826. I 1g29 efter det Collettske hu“gjfis o bud blev Ullevaal og nordre Taasen tilligemed en fred1edel af Hlmderen solg til staten. Familien Collett nedstammer fra en englænder, James Collett, der indvandrede til Nor e i 1683. I 1833 solgte staten store og lillegUllevaal for 50000 kr. Hovedgaarden blev kjøbt af Isak Muus. Efter ham arvede sønnen Haakon Muus eien- dommen. Den gik for faa aar siden ved salg ud af familiens eie. En del af gaarden eies nu af Kristiania kommune, en del af baron Harald Wedel- Jarlsbergs arvinger og en del af H. J ohannesen. Familien Muus var allerede i midten af det 17de aarhundrede udbredt paa 0plandene. Den skriver sig rimeligvis fra Danmark. Ullevaal og livet dersteds er blandt andet omtalt i fru Dunkers Erin- dringer og i Alf Colletts bog: En gammel Christianiaslegt. Det omtales ligeledes“i E. D. Clarke: Travels X o i Voyages dans le Nord de l’Europe dans l’année 1807 par A. Lamotte. 1§resten Neumann har udgivet et skrift om »John Colletts landbrug paa Ullevoldc. Her ligger Ullevaal sygehus. Det nuværende sygehus, der blev færdigt i 1888, og som er bestemt for epidemiske syge, bestaar af 8 større og nogle mindre bygninger og har plads for 25O syge. Der er imidlertid nu besluttet at Sygehuset skal udvides og komme til ogsaa at omfatte en chirurgisk afdeling, en afde1ing for almindelige syge, to hudsygeafdelinger og en afde1ing for urolige syge. Naar det hele sygehus er færdigt, hvilket efter planen skulde være tilfældet i 1901 eller 1902, vil det komme til at omfatte 20 større, tildels meget Store bygninger, foruden en del mindre. Det hele hospital vil da kunne optage omtrent 1000 syge. Lægepersonalet vil, foruden underordnede 1ægerɔ komme til at-bestaa af 1 direktør og 6 overlæger. Sygehuset er væsentlig beregnet paa Kristiania kommune. Blinderen, øvre og nedre. Skyld 61.99. Største brug 24.4s er prestegaard. Gaarden eiedes i 1694 af Kirsten JlIo„ller, enke efter den rige vicelag- mand Nils Toller, der eiede ’et stort antal gaarde i Aker og Asker, og senere af hendes to svigersønner generalløitnant C. H. Hausmann og general- løitnant H. E. Tritschler, en født tysker, gift med Anne Cathrine Toller. Da denne midt under krigen med Sveri e i 1715 drog ind til Stockholm, hvor hun opholdt sig ved hoffet, kastede-‘ dette, saa meget mere som hun havde medtaget mandens sekretær. mistanke paa Tritschler, o han fik afsked ihvorvel i naade. Generalløitnant Hausmann – der eiede og be§)oede den efter en senere eier, generalmajor Mangelsen saakaldte Man elsgaard i Kristiania – var søn af Fredrik den 3dies frille, Margrete Pope, i§1endes senere ægteskab