Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/272

AKER HERBE1). 267 og altsaa en halvbroder af statholder Gyldenløve. Hans søn, generalmajor Fr. Ferd. Hausmann, døde barnløs. “ Senere tilhørte nedre Blinderen med Svartorsæteren proprietær H. Arnesen, hvorefter den i 1825 eller kort efter kom i assessor 0msens besiddelse og senere i oberst Wolffs. Frøn, store og lille. Skyld 78.oo. Største brug 26.93. Paa Frøn fødtes Fridtjof Nansen i 1861. Hans forældre var over- retssagfører Baldur Nansen og Adelaide, født Wedel-Jarlsberg, datter af baron Christian Wedel-Jarlsberg til Fornebu. 0verretssagfører Nansen var søn af sorenskriver i Jæderen og Dalerne Nansen, der var født i Vik i So . Han nedstammede i lige linie ra borgermester i Kjøbenhavn, Nansen, å-gr spillede en saa fremtræ ende rolle ved indførelsen af enevoldsmagten i Norge og Danmark. Borgermester Nansens fader var en slesviger Evert Nansen, †1618. Den første af Nansens forfædre, der var bosat her i landet, var Ancher Anthony Nansen, sorenskriver i ytre Sogn † 1765. Hans søn var sorenskriveren i Jæderen og Dalerne Hans Leyerdahl Nansen, † 1821. Han var medlem af storthingene i 1814 og 1815–16. Hans søn var overrets- sagfører Baldur Nansen, † 1885, og dennes søn er Fridtjof Nansen. I 1888 drog Nansen med 5 ledsagere paa ski tvertigjennem Grønland fra øst mod vest. Det var første 1gang, at grønlandsisen blev passeret. Det hele land viste sig at være dæk et med en sammenhængende ismasse, og den forestilling, der hyldedes af enkelte forskere, blandt andre Norden- skiøld, at der i det indre af Grønland skulde være snebart land, blev derved gjendrevet. Nansen fandt selv i sommertiden en paafaldende høi ku1degrad paa grønla.ndsisen. p Aar 1893 tiltraadte Nansen en olarekspedit1on beregnet paa at gjennem- -for-ske havet mellem Sibirien og NIdrdpolen. Ekspeditionen var udrustet af den norske stat, ei flere andre, blandt disse kong Oscar den anden, ydede ogsaa bidrag . Sk1 et forlod den sidste beboede dplads, Khabarowa, den 3die august, ankom paa høiden af de ngsibiriske øer en 18de Septbr. og naaede fast iskant den 29de september-. erfra drev skibet i nordvestlig retning indtil 840 4‘ nordligkbredde. . Paa dette pun t forlod Nansen med én ledsager, løitnant J ohansen, ski- bet den 14de marts 1895 og dro med slæder og hunde nordover paa drivisen, medens skibet fortsatte sin drif§ i vestlig retn1ng. Nansen og hans ledsa er naaede til 860 14‘ nordlig bredde. Paa dette punkt maatte de vende, d§xls fordi de havde for faa hunde, dels fordi isen stadig drev i sydlig retning om- trent ligesaa hurtig, som de to reisende kunde trænge frem i nor lig, dels fordi de optaa1–nede ismasser lagde næsten uoverstige1ige hindringer i veien. Den 8de april beg ndte de tilba ereisen og den 6te august naaede de en af de øer, der hører til Frants J osefs land Paa Frants J osefs land overvintrede de og fortsatte om sommeren i sydlig retninIg, til de traf J acksons ekspedition. Fra Jacksons leiåplads paa Frants Jose s land ankom Nansen og ohansen til Vardø med ampskib den 13de aug. 1896. Nogle dage senere kom Nansens skib »Fram( ført af kaptein Sverdrup, til Norge. Skibet, der havde vist sig som et ypperligt polarskib, var under sin drift, efterat Nansen havde forladt det, naaet næsten lige saa langt mod nord som denne paa sin vandring over drivisen. – Samtlige delte ere i ekspeditionen var ved hjemkomsten ved god hel- bred. Sygdom hav(fe under hele den treaarige reise været ukJendt. Eks editionen forete under reisen stadig videnskabelige undersøgelser og var i1besiddelse af de §)edste instrumenter. Man fandt b andt andet ved lodninger, at havet nordenfor Sibirien, paa 8O–85de breddegrad, var meget dybt. Herved omstyrtedes flere tidligere teorier, der var bdygget paa den forudsætning, at havet i nærheden af polen var ganske gi-un t. Den største kulde, som observeredes, var –G–680 C. Skibet var saa tæt og varmt, at man i vinteren 1893–94 ikke lagde i ovnen i salonen før efter nytaar.