Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/282

Denne siden er ikke korrekturlest

AKER HERRED. i 277 Økeren tilhørte i den katholske tid helt eller delvis nonneklostret i 0slo. I midten af forrige aarhundrede eiedes gaarden af general Carl Wil- ster og senere af sønnen, kammerjunker Wilster. Fra denne kom den i 1784 til genera1auditør O. Chr. Wessel (se ovenfor under Grefsen), der havde sin bolig her, indtil gaarden i 1794 solgtes til høiesteretsassessor Peter Collett. I første halvdel af dette aarhundrede kom gaarden til kapt. L. Mariboe, senere til Chr. Fougner. Ulven. Skyld 43.vs. Største brug 32.9å. f Hovin. Skyld 131.o3. Største brug 33.63. Gaarden hørte i middelalderen under nonneklosteret i 0slo, og skal da have været avlsgaard og hospital for blinde og syge prester i 0slo. Efter reformationen tilfaldt gaar en kronen, som i 1665 ved mageskifte mod Hovin iNes paa Romerike overdrog den til landkommissær Johan Garmann. Han var søn af en i Haderslev født Garmann, der i 1627 udvandrede paa und af wallensteins indfald i Danmark, og som senere blev faktor vedAIgdngs- berg sølvverk. I 1678 eiedes og beboedes den af justitiarius Chr. Lund og senerehen af enken. I 1737 og 43 tilhørte den landkommissær Garmanns søn oberst Garmann og hans og generalløitnant Tritchlers arvinger, og senere oberst Neumann. I slutningen af det l8de aarhundrede kom den i kjøbmand Bøyesens eie. . Tveit en. Skyld 86.v9, ét brug. Tveiten eiedes i slutningen af det 17de aarhundrede af justitsraad And. Bøyesen, senere af kjøbman Peder Mogensen, og var fra 1774 beboet af statsraad Burensund, en indvandret jæmtlænding. Efter dennes død i 1782 blev justits1–aad Hans Hagerup“9Þ gaardene eier, hvorpaa den i 1793 kom til generalmajor C. H. Stricker og efter ham i 1803 til løitnant Sparre og senere til kjøbmand Even Stenersen. Ette rstad. Skyld 31.vå, ét brug, eies af Kristiania kommune. Her bar fra gammel tid været eksercerp1ads. Nu benyttes sletten blandt andet til kapridt. Skøien, østre. med Østby og Solberg. Skyld 96.9s. De to største brug 38.96 og 31.s2. Skøien laa i middelalderen dels til Oslo bispestol, dels til Oslo kom- mune. I 1680 eiedes og beboedes gaarden af justitsraad And. Bøyesen, og efter hans død af sønnen, overhofretsassessor Anton Bøyesen Schøyenda, som i 175O sol te den til kjøbmand Jess Carlsen. I slutningen af forrige og begyndelsen afg dette aarhundrede eiedes den af kjøbmand løen. Gaarden, der er høit beliggende, omtales af Leopold von Buch i lîarîs’ »ÎR.eise durch Norwegen und La pland« 1810, som »kronen« mellem alle landsteder omkring Kristiania. »Her ligger udbredt for ens blik hele den herlige natur,c heder det, »fjorden, byen og fjeldene bliver helt nye igien, som om man aldrig før havde seet dem.« Da kjøbmand Pløens enke døde i tyveaarene, kom eiendommen til svigersønnen, st-iftamtmand E. de Thy(geson. Paa gaarden var der i 184O et par gravHaugëÍ’ “ “ Manglerud. Skyld 71.69. Største brug 28–72. Ekeberg. Skyld 55.9o, ét brug. Eiendommen er ett iidei: .k9.mmis,.der for tiden indehaves af J ames Miche1sen. Naar den sidste firving, der er berettiget til fideikommisset, dør, skal eiendommen ifølge testamentet tilfalde opfostringshuset (Vaisenhuset) i Kristiania. -;–há-–t

  • Familien Hagerup skriver sig rimeligvis fra Fyen og var bosati Norge

i sidste halvdel af det 17de aarhundrede.