Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/293

288 AKERSHUS AMT. I 1665 . . . 42O indb „ 1769 .... 685 „ „ 1801 var den . . 763 „ „ 1815 .... 735 „ „ 1825 . . . 935 „ „ 1845 . 1346 „ „ 1865 . 1593 „ „ 1875 . 1736 „ „ 189O .... . 1773 „ Fabrik- og grube(lrift- ’ “ør“n ligger der en sag med 17 arbeidere og en mølle med 3 arbeidere. Sagen drivesi 32 uger. Hvor gammel møllen er, vides ikke; sagen er fra forrige aarhundrede Her har forøvrigt været sagbrug meget længer til- bage i tiden. Forhen laa her men efterat den i L871 sprang il-lufte.n, er den ikke bleven gjenopført. i Isbrug drives ved Svestad; der produceredes i 1890–91 5000 tons*, Fjeldstrand, produktion i 1895–96 1900 å 2000 tons, Nyborg 1000 tons, Spro, nordre, 7000 tons, Lillerud, her produceredesi 1890–91 4200 tons, Spro, søndre,’ 14O0 tons, Storerudbraaten 5000 tons, Tyvebækken 2700 tons og Grøstad og Blylaget 6000 tons. Ved Flaskebæk og Tuterhullet er ligeledes isdamme, der dog ikke har været i drift i forrige vinter, en do. ved Skok1efald er ned1agt. Ved Spro, nordre, er der et fe1tspatbrud, der dog saavidt vides ikke har været i drift i de sidste aar. I femtiaarene byggedes der paa Nesodden enkelte tildels store skibe. Grubedrift findes for tiden ikke i herredet. I sidste fjerde- del af forrige aarhundrede havde Moss jernverk en grube paa gaar- den Sjødal i Oppegaard sogn; det havde ligeledes et skjærp paa gaarden Oppegaard i samme sogn, men driften af dette var ophørt før 1785. I firti- og femtiaarene var der en cementfabrik paa Langøen. Da den ikke omtales i amtmændeneS femaarsberetninger efter 186O, er den rimeligvis nedlagt paa den tid. Skibsfart. I herredet findes 14 skibe paa tilsammen 2871 tons drægtighed med 61 mande beSætning. SaItvandsIiSket. Noget udbytte af saltvandsfisket er ikke op- givet for Nesodden for 1888–92. Om makrelfisket i tidligere tid Se under Aker. Af amtetS Storthing-smænd har ingen været fra Nesodden C Størrelsen af produktionen senere ukjendt.