GEoI.oGI. 25 De ovenfor nævnte oversiluriske kalkstene, pentameruskalken og kokleatkalken, er-i enkelte lag saa-–grene kal“ks“tene, at de kan anvendes til kalkbrænding. KaH§ovnle findes saaledes ved Sand- viken, paa Brønøen, tidligere ogsaa paa Malmøen og flere steder, navnlig i Asker og Bærum. Medens disse oversiluriSke kalkstene kan holde op til flere og niti (indtil 98) procent kulsur kalk (rest skifer), holder ortocerka1ken oftest kun omkring Otti procent og egner sig saaledes ikke til kalkbrænding. Alle de tykbænkede kalkstene giver god grundmursten. c. Den devoniske f0rmati0n udgjøres af en omkring 350–
mægtig, rød eller graa sandsten, –gxe„rst-“ti1lige ifaa meters
mægtighed vet rulles“tens= el].er-.k01î1glomeratlag. Inden denne lag- række har det hidtil ‘il;mke. lykkes at paavise forsteninger, som man har kunnet bestemme; men da lagene hviler“umiddelbart over de øverste silur-etager, kan man være sikker paa, at de tilhører devon. Inden amtet optræder denne devoniske sandsten kun langs foden af de“ bratte porfyraaser i Asker og Bærum. – Den har mden a1ntet ikke fundet nogen anvendelse IH. De yngre eruptive1–. Under den tid, som medgik til afsætningen af de devoniske kystafleiringer, maa det stykke af jordskorpen, hvorpaa Kristiania- feltets hav hvi1ede, have befundet sig i uafbrudt indsynkning. Denne indsynkning ledsagedes tilslut af en bristning af jordskorpen, l og langs de saaledes dannede bristrevner begyndte nu e g ning W af lavamasser (vulkanske smeltemasser) fra dybet. De saa- ledes paa spalterne oppresSede lavaer bredte sig som strømme eller dækker over meget store strækninger, i hvert fald over hele Kristianiafeltet, sandsynligvis langt videre. De ældste af disse til dagoverfladen oppressede „eruptivbergarter“ („dageruptiver“) var 1n.“ørk-eg-Ëtu4nge, basaltiske lavaer („augitporfyrit“, „labrador- porfyrit“ o. s. v.); disse hviler umiddelbart ovenpaa det devoniske konglomerat og findes nu, idet de er blottede ved senere erosion (udgravning) f. eks. i de steile vægge i SkaugumsaaSen, Ramsaasen, Risfjeldet, Kolsaasen, Garløshøiden O. S. v.. i Asker og Bærum; ligeledes i et “ stort felt rundt omkring AlunSjøen og nord for samme. Efter aa disse mørke og tunge lavaer fulgte de meget væl- digere .udIf)rud af de rødbrune „rombeporfyr“–lavaer (se f. eks. bergarten i toppen af WSkaugumsaasen eller Kolsaasen, ved Krog- klevsudsigten o. s. v.). Disse tilsammen indtil omkring m. mægtige dækker maa tidligere have havt en overordentlig stor udbredelse og findes nu i vort amt over hele Krogskogen, videre ogsaa i et mindre felt mellem Alunsjøen og Hakedalen. Ogsaa paa selve de store spalter, hvorigjennem rombeporfyr- lavan trængte op til –dagen;størknede lava til lignende bergart, som gange af rombeporfyr; af saadanne findes adskillige navnlig Z Mi Z
