Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/31

26 AKEBsHUs AmT. i Aker og paa øerne udenfor Kristiana. En stor rombeporfyrgang er saaledes fulgt sammenhængende helt fra Ekebergranden ved Oslo til Oppegaard. “ De smeltemasser, som saaledes pressedes op“fra dybet gjennem spalter, naaede kun for en del helt frem til dagoverfladen; resten størknede i dybere dele af jordskorpen til bergarter med samme kemiske sammensætning, men – paa grund af den langsomme afkjøling, o. s. v. – med anden beSkaffenhed, som saakaldte „dyberuptiver“. Saadanne dyþbergar3(er svarende til rombeporfyren er de saakaldte an’*gitSyeniter, som udenfor vort amt findes i meget store felter mellem Tønsberg og Langesundsfjorden, men som indenfor Akershus amt kun optræder paa et par punkter i Nordmarken. Dybbergarter, men af noget anden sammensætning, er ogsaa de 1y“serøde pkvartssyeniter (nordmarkiter, efter Nordmarken) i daglig tale kaldt graniter, der indtager NgrdMmarkens skogbevoksede fje1dstrækning“h-eltifrem til Skreia, med-sydgrænse iGrefsenaasen og omgivelserne af Marida1s- og Sognsvandene. Denne af kvarts- syenit byggede fjeldstrækning, hvis høieste toppe naar op til lidt over 7OO m., danner det brede skille mellem MJøsen og Romerike i øst og RandsfjordenS og Tyrifjordens vasdrag i vest. De smeltemasser, som størknede til kvartssyenit, har frembragt en gjennemgribende forandring af de tilstødende ældre bergarter, navnlig de siluriske Skifere og kalkstene. Denne omvandling („kontaktmetamorfose“), maa henføres til de under sterkt tryk fra smeltemasserne afgivne vanddampe; der pressedes ind i sidestenen, hvorved hvert lag blev omvandlet efter bergartens egen natur; ka1kstenen blev omkrystalliseret til;narmor; 1erskiferen om- vandledes til en haard, klingende bergart („hornfels“). De flekker af silur, der findes opbevarede langs grænsen af kvartssyeniten og i smaa flekker midt oppe i samme, er saaledes ikke forholdsvis løse og smuldrende Som ellers udenfor eruptivfe1terne, men temmelig faste og haarde. Denne omvandling kan paa sine steder paavises indtil en afstand af et par km. fra eruptivgrænsen. a I forbindelse med denne omvandling afsattes ogsaa langs eruptivgrænserne en række af ertsforekomSter, hvorom mere nedenfor. Midt oppe i dette kvartssyenitfelt findes ogsaa paa flere steder partier af egte granitbergarter, saaledes f. eks. øst for Hakedalen. Af endnu yngre eruptivbergarter, som optræder i liden udstræk- ning, kan nævnes gange (o: af lava fyldte spalter) af grønsten (di-abas); ofte anvendt til gadesten og puksten. Af disse gange, der oftest stryger nord-syd. findes et overordentlig stort antal, navnlig i silurfeltet i Asker, Bærum og Aker. Med disse sidste grønsten-eruptioner afsluttedes den store og langvarige række af over- og underjordiske vulkanske udbrudi Kristianiafe1tet. p Landet saa –ved denne tid ganske anderledes ud end nu. Landets overflade maa den gang i stor udstrækning have været