31O AxEBsHUS Anm. „ 182ð. . . 2ov8î11(1b. „ 1845. . 2622 „ „ 1865 . . 8242 „ „ 1875 ......... 3140 „
„ 189O ......... 2863 „
Vestby er gaaet adskillig tilbage i indbyggerantal i de sidste 15 aar, og forholdet svarer forsaavidt ikke til forholdene i vore kystdistrikter, men derimod til forholdet i de fleste af vore ind- landsherreder. “ Fabrik- og grubedrift. Fab rikdrif t af nævneværdig betyd- ning findes ikke i herredet. Derimod er der to isbrug i Saaner, ét i Kaalaas og ét paa Stamnes. De produoerede i vinteren 1895– 96 henholdsvis 4300 og 332O .tons is. For faa aar siden dreves der ogsaa ét paa Brevik. – – Grubedrift findes for tiden ikke i herredet, hvorimod der paa gaarden Knalstad findes en gammel jern-grube, –der i forrige aarhundrede blev drevet under Moss jernverk; Skibsfart. I VeStby landdistrikt findes der 3 skibe paa til- sammen 584 tons drægtighed og med 18 mands besætning. “Saltvandsfisket. I 1890–92 fiskedes gjennemsnitlig for 1000 kr. i laks og sjøørret. I 1888–89 har der ifølge de statistiske tabe11er intet fiske været i Vestby. I 1891–92 fiskedes der gjen- nemsnitlig for omtrent 16O0 kr. i makrel. Da der deltog gjennem- snitlig 20 fiskere aarlig i fisket,–var altsaa udbyttet pr. fisker“ om- trent 8O kr. For de foregaaende aars vedkommende fandt der, efter de stat. tabeller, intet makrelfiske sted i Vestby. p Af amtets St0rthingsmænd har proprietær Caspar Schade E rl an d s e n været fra Vestby. Han repræsenterede amtet i 1842. K . C . Topografi. ä Vestby hovedsogn er i sit nordligste parti i det væsentlige et veldyrket og frodigt slettelandskab, gjennemsat af skogpartier, der for det meste har retning fra“ nord mod syd. Ved Hjol er landskabet smukt med vide, dyrkede flader og med udsigt til Hurumlandets fjelde, der danner synkredsens begrænsning i veSt, Saaner Sogn og det sydlige af Vestby hovedsogn er ulige mere bakket og klipperigt. De dyrkede strækninger danner her intetSteds større flader, men er stadig af brudt af smaaaaser og med løv- –og naaleskog dækkede bergknauser. Navnlig er bergknauserne og skogen dominerende, naar man nærmer sig kysten. Fra lade- Stedet Son trænger der et temmelig udpræget bebygget –dalføre op mod nord. Der trænger ligeledes et dalføre østover op mod Hølen. Det er en ubebygget dal, i hvis bund Saanerelven sner sig
