Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/38

GEoI.oG1:. 33 1758 til 1789 med et udbytte af 8223 rdl. (ti1 1782); omkostnin- gerne var samtidig over 45 OOO rdl.; senere blev det drevet af Bernt Anker, der skal have tabt mindst 1O0 OOO rdl. ved verkets indretning og drift. – C. Adskillige steder igrundfjeldet har man skjærpet paa forskjellige ertser; saaledes Sitskogens jernma1mgruber; Sødals jerngrube mellem Gjersøen og Bundefjorden; desuden et par smaa kobbermalmSkjærp og kanske nogle nikkelskjærp. Akershus amt er i det hele meget fattigt paa ertser, og der har her aldrig været paavist nogen malmforekomst af større betydning. Af sjeldne mineraler inden amtet kan nævnes vakker, til- dels edel smaragd, i grovkornig granitgang 1 km. nord for Byrud ved Minne, kun et par m. over Mjøsens almindelige vandstand. Man forsøgte her en liden drift i slutningen af 187O–aarene; men med tab. VI. Nyttige bergarter. Paa hele strækningen meHem Grorud og Sognsvandet, særlig i foden af Ravnekol1en ved Grorud og ved Kalbakken, tidligere ogsaa i Aarvoldsaasen, findes der en masse større og mindre sten- brud, paa den her optrædende-ly-grøde îl,;va;:tssm„nit “(g;1anit), væsent- lig til grundmursten, trappesten og bygningssten i Kristiania, for en mindre del ogsaa til finere brug (gravmonumenter, søiler o. s. Stenen falder meget bi1lig at bryde og er af behagelig farve, men den er noget porøs og ikke af nogen særlig udmerket kvalitet. Om kalkstene er ovenfor talt. En del af de ovenfor omtalte sa1tvandslerlag egner sig udmerket godt til fabrikation af teglsten; navnlig findes en mængde tegl- verk anlagt i Aker, inde i Kristiania by, fremdeles ved Sandviken, Lillestrømmen og Øieren samt i Eidsvold. Geologiske karter- Over den største del af amtet er udkom1net geo- logiske rektangelkarter (kartb1adene Moss, Eidsberg; Kristiania, Fet; Hønefos, Nannestad; Eidsvold), i maalestok 1: 1(I) 0()0. Videre henvises til Brøggers geol. kart over øerne i KristianiaiZjorden, 1: 10000; Kjerulfs kart over By dø, 1: 25000; Kjerulfs kart i »Veiviseren1, 1: 100000; og Keilhaus kart over§Kristianiafeltet l: 25O OO0; Kjerulf og Dahlls kart over de tre sydligste stifter, 1:400000 (1865) og Kjeru1fs oversigtskart over det sydlige Norge, 1: 1000000 (1878). GeologiSk literatur. Særlig om Kristianiafeltet (afsnit II og III), underordnet om grundfjeldet (I). L. v. Buch. Reise durch Norwegen und Lappland 1806–07). Berlin 1810 fmed det første forsøg til geol. kart over Kristiania alen). . F. L. Hausmann. Reise durch Skandinavien in den Jahren 1806– 1807. Gøttingen. Bind 2, 18l2. C. F. Naumann. Beyträge Zur Kenntniss Norwegens (samlet ved rei- ser 1821 og 1822). Leipzig 1824. B. M. Keilhau. 1Darste1lung der Uebergangsformation Norwegen1, Leipzig 1826 og »Christiania Uebergangsterritosa i »Gæa norvegica«. (1888– 41 og 185O, h. II). –R Akershus amt. 3