Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/39

84 AKERSHUS Anm. R. J. Mu-rchison. Quart. journ., b. 1, 1845. – Forh. ved Kristiania naturforskermøde 1845. – Th. Kj erulf. Das Christiania-Silurbecken. Univ.–progr. 1855. – Ueber die Geologie des siidlichen Norwegens. – Nyt mag. f. naturv. B. 9. 1857. – Veiviser ved geologiske excursioner i Christiania omegn. Univ.– progr. 1865. – Grundfieldet, og sparagmitfZjeldet. Univ.–progr. 1871. – Ud- sigt over det sydlige Norges geologi. 1879. – Dislokationerne i Kristiania- dalen. Nyt mag. f. nat., b. 28, 1884. – GrundfZjeldsprofilet ved Mjøsens syd- ende. Nyt mag. f. nat. b. 29, 1885. . W. C. Brøgger. Die silurischen Etagen 2 und 8 im Kristiania-gebiet. Univ.–progr. 1882. – Ueber die Bildungsgeschichte des Kristianiafjords. Nyt mag., b. 80, 1886. – Geo1. kart over øerne i Kristianiafjorden –Nyt mag., b. 8l, 1887. – Die Mineralien der Syenitpegmatitgänge o. s. v. Groth’s Zeitschr. b. 16, 1889–90. – Die Eruptivgesteine des Kristianagebietes. I. Videnskabsselskabets skrifter, 1894. I. H. L. Vogt. Granitens bænkning. Geol. Fören. Förh. b. 4, 1879. - Nogle bemærkninger om granit. Videnskabsselskabet 188l. b 2 Reusch. Geo1ogiske notiser fra Kristianiaegnen. Nyt mag., . 8 . – ’E. Re er. Vier Ausflliige in die Eruptivmassen bei Christiania J ahrb. d. k. k. geol: Reichsaus. Wien. 1880. – O. Hermann. Ueber Dislokationer im Sandviktha1beiKristiania. Nyt mag., b. 28,g1884. – Die Graptolithenfamilie Dichographide, b. 29, 1885. O. Lang. Zur Kenntniss der Alunschieferscholle von Bækkelaget bei Kristiania. Zeits. fiir ges. Naturw. b. 52, 1879. – Beiträge Zur Kenntniss der Eruptivgesteine des Christiania-Silurbeckens. Nyt. mag., b. 30, 1886. Om ertsforekomster og nyttige ber arter (afsnit V og VI). W Se herom særlig det oven citerede arbeide af Hausman; Keilhaus »Gæax og Kjerulfs »Udsigt«. – Om jernmalmene i Eidsvold og Hurdalen fresten e gangers beskrivelse i »ToEografisk journal for Norge«, b. 1, b79g-igg§ videre J .–Kraf ts »Topografis –statistiske beskrivelse over Norge», ., . I. H. L. Voåt. Jernertser ved yngre granit og syenit. Norske erts- forekomster, I. rchiv f. mathem. og naturv. Ogsaa nyt mag., b. 28, s. 215–248. – Om dannelsen af jernmalmforekomster (afsnit II). Norges geol. unders. 1892. V Keilhau. Om det forrige Guldværk i Eidsvold. Mag for nat. . . Særlig til afsnit IV. Th. Kjerulf. Om jordbundens beskaffenhed i en del af Romeriget og Aker. Polyt. tidsskr. 1853 og 1859. – Om glacialformationen i den sydl. del af Kristiania stift (sammen med M. Sars). Univ.–progr. 1860. – Om skurings- striber, glacialformationer og terrasser i Norge. Univ.–progr. 1870. Et stykke geografi i Norge. Videnskabsselskabet. 1876. – Udsigt over det sydl. Norges geologiW. 1879. . M. Sars. Om de i Norge forekommende fossi1e dyrelevninger fra quar- tærperioden. Univ.–progr. 1865. W. O. Brøgger og H. H. Reusch. Om jættegryder 1875. W. O. Brøgger. Om beskaffenheden af gruset ved Hougesæter paa den romerikeske slette. Geol. Fören. F örh., b. 3, 1877. A. Hellan d. Om indsøer-ne i Italien og fjordene i Norge. Archiv f. mathem. og naturv. B. I. 1876. Om dybderneW af nogle indsøer i Norge. Daaes tidstavler, HI. – Om beliggenheden af moræner og terrasse1;foran mange indsøer. Om dannelsen af fjordene, indsøerne og havbankerne. Ofvers. af kgl. Vet.–Akad.s Förh.; 1875. I. H. L. Vogt. Skiktede moræner. Videnskabsselskabet, 1881. G. E. Stangeland. Torvmyrer inden kartbladet Nannestads omraade. Norges geol. unders. 1892. J . J ønsson. Jordbundskart med tekst over Aas 1andbrugsskoles eien- domme. Aarsberetning for Aas landbrugsskole 1892–1893.