Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/47

42 AxEBsHUS Anm. hvidblaat“ spraglede „blomsterklaser, og den store, ligeledes rankende ]Jathyrus silvCster med enparrede blade og store, røde blom’ster. Denne boreale flora gjenfindes, om end mindre rig paa arter, endnu hist og her i varme urer lige op i Nordmarken og indtil 450 meter o. h., f. e. i den vilde Smedda1 under 0pkuven (Straks udenfor amtets grænser), i Hakklokollen paa den mod Bjørnsjøen vendende side, paa Me1lemkollen og paa si1uren vedWSvartorsæteren. Langt fattigere end paa vestsidens silur og porfyrer er floraen paa grundfjeldet ved Bundefjorden. Her er det især Strand- klipperne indtil faa meter over havet, som har en mere afvekslende flora. Især har strandk1ipperne fra Grønlien udover“til Bække1aget en rigere flora, som meget ligner silurens, men anlægget af Smaa- lensbanen har ødelagt meget af den oprindelige flora paa dette Sted. Paa H8S„Qdl23;å;gBI1 findes i mængde VeroniCa media, det – sted i N for enne plante, som ligner V. spieata, men er større. Endel “Öa‘i1(fi-e mindre almindelige planter i disse egne vil blive omtalt senere, men med hensyn til de øvrige henvises til de under l1tteraturfortegnelsen anførte Kristianiafloraer. Grundfjeldstrakterne kan opvise endel kystplanter; thi den torvagtige eller fugtige jordbund begunstiger disse p]anterS trivsel. Saaledes er Triodia de-Cumbens,“et græs som er hyppigst i kystegnene, hyppigere paa grundfje]det og eruptiverne end i silurtrakterne; ()ynosurus oristatus, et kystgræs, findes paa Nesodlandet; porsen (Myrica gale) er hyp- pig paa myrene, Arnica montana gaa skogengene ligesom i kysttrakterne; den lille krybende 1Salix repens me sø1vg11nsende blade, Senecio silvatious, Veronica Anagallis (Hovin(1bækken), Nasturtium silvestre (vedê Kverner), ()ardamine silvati(ra (Græssæter), Drosera intermedia (paa myrene mellem GjerdsrudÞ; og Stensrud), Spergula vernalis; alle disse er kystplanter, som vokser paa østsiden af byen i Bundetjordstrakterne. I de lavere egne paa vestsiden af byen er der derimod meget faa kystplanter. Je kan alene nævne 1SeneCio –]aCobæa (Ostø, Brøndø), Aspidium Braunii, en valårer bregne, i Mærradalen, ved Sandvikselven og flere steder i skogen under porfyrfZjeldene. Sanicula europæa, en skjermplante med hovedformede smaaskjerme, 6‘arex silvati(:a og remota findes hist og her i Bærum og Asker og turde maaske nærmest høre til de paa kysten hyppigere planter. De to stargræs findes i fugtig skog. Om kystplanter i de høiere skogtrakter skal senere tales. Vi skal nu gaa over til at omtale vandplantevegetationen ved Kristiania. Norge er merkelig fattigere paa vandplanter end Sverige. Flere i Mellem- og Sydsverige hyppigere vandplanter mangler endog ganske hos os. Grunden er vistnok at søge i vort lands mere kuperede beskaffenhed. Vore elve og bække er ofte for stride og strømmen for sterk. Vi har ikke den overflod paa sagte rindende aaer og smaaelve som Sveriges’slettelandskaber. I selve vandene og i aaer med svag strøm finder man gule og hvide nøkkeroser (2Vuphar luteum og .ZVymphæa alba). En liden gul nøkkerose (lVuphar pumilum) er sjelden og findes kun i de høiere egne (f. eks. i Nord- marken). Desuden forskjellige arter af vandaks (Potamogeton), hvoraf flere