Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/51

46 AKERSHUS Anm. kurvblomstret plante med lysrøde blomster, Mercurialis perennis i største mængde ved Løknesbraaten, den vakre, store Convallaria multvy“lora, flere- steds ogsaa paa byens østside i de lavere egne o. s. v. Før vi forlader de lavere egne, maa vi nævne noget om kul- turens indflydelse paa floraen. I de høiere skogtrakter, som senere skal berøres, er denne indflydelse langt mindre. Engene er dels kunstige med kløverarter, timotei, rævehale, dels naturlige. Men alle disse- sidste er til en vis grad et produkt af kulturen. Idet træ- og buskvegetationen udryddeS, begunstiges urternes udvikling, fordi lystilgangen bliver større, og der dannes et samfund af for størstedelen fleraarige urter med krybende eller oftere tuedannede underjordiske dele, som slutter sig sammen til et tæt planteteppe. De planter, som danner dette teppe, veksler med bundens fugtighedsgrad. Nogle enge var fra først af skog, som er bleven ryddet, andre oprindelig myr, som er tørlagt. De naturlige enges planter er oprindelig vildtvoksende planter, som findes i skog og krat eller paa myrmark. ’ En hel mængde af vore mest almindelig kjendte planter findes paa disse enge. Saaledes paa tørre enge: en mængde græs af slegterne A rostis, Avena, Festuca, Poa, .4ira, Melica, Anthoxanthum, Dactylis, BriZa, 2(lfardus o. s. v., et par stararter (Carex pallescens, leporina o. fl ), LuZula campestris, syre (Rumex Acetosa), kjæmpe (Plantago media), rødknop (Trichera), røllik, løvetand, harelab, Erigeron acre, kongepen (Hg,(pochæris maculata), gu1dris, prestekrave (Leucanthemum), Leontodon autumna e, et par Hieracier (AuriCula, Pilosella o. fl.), ()entaurea JaCea, blaaklokker (Gampanula rotundgolia o. a.), snerre (Galium boreale, verum), Gentiana campestris, pengegræs ( hinanthus) og øientrøst (Euphrasia), VeroniCa ojflcinalis og Chamædrys, gjetergut (Ajuga pyramidalis), .Prunella vulgaris, forglemmigei (Myosotis arvensis), maria- nøklebaand, .Pimpinella, karvekaal og hundekjeks, violer (Viola canina), smørblomst (Ranunculus aoer), hvidveis, stierneblomster (Viscaria), pirkum (H;Zpericum guadrangulum), fuglemelk (Polygala vulgare), marikaape (Alche- mi ta vulgaris), humleblomst (Geum rivale, ogsaa paa fugtigere enge), jord- -bær, fugleerter (Vicia Oracca, s(g)ium, Orobus tuberosus), kløver (Tri“folium pratense), hanekam (Lotus), Lathyrus pratensis o. fl. Paa fugtige og sumpige enge sees andre arter, som kjærringrok (Eguise- tum silvaticum, palustre), et par græs, men færre end paa de tørre enge (Agrostis canina, Molinia cærulea, Poa t1”ivialis), en hel del almindelige stargræs, langt flere end paa de tørre enge, flere slags myruld (Eriophorum), et par Juncusarter (især articulatus, jilij’ormis), Triglochin palustre, mari- haand (Orchis m-aeulata), blaaknap (Succisa pratensis), myrtidsel (()irsium palustre), snerre (Galium uliginosum og palustre), myrgran (Pedioular“as palustris) og den insektfangende tætteblomst (Pinguicula vulgaris), knap- blomster (Trollius), Caltha palustris, Lychnis “flos cuculi, Parnassia palustr‘1‘s, Viola palustris, engkarse (()ardamine pratensis). Epilobium palustre, Tormen- tilla, humleblomst (Geum rivale), kraakefod (Comarum palustre) og slaatte- blomst (Spiræa Ulmaria) o. s. v. Kulturens indflydelse paa den vilde flora merkes naturlig- vis især i hovedstadens nærmere omgivelser. De steder, som før jernbanernes og loka1dampskibenes tid hyppigst gjordes til maal for botaniske udflugter, byens nærmere omegn, er tildels endog