Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/53

Denne siden er ikke korrekturlest

48 AKERSHUS Anm. Paa ballastpladse finder man ofte fremmede planter; men disse pleier i regelen ikke at holde sig længe. Andre planter indføres ved græsfrø og lader til at spredes mere og mere. Som saadanne kan vi exempelvis nævne Berteroa incana, en korsblomstret plante med hvide blomster, og Rudbeckia.fulgida, en vakker kurvblomst med mørke skivekroner og gule randkroner. Det samme har uden tvivl været tilfældet i fordums tider, om end vel i mindre grad end nu. Og da landet har været beboet af mennesker i flere aartusender, er det undertiden vanskeligt nok at sige, om en art er oprindelig vild eller ikke. Saaledes er der flere planter, Som nu findes i mængde og tilsyneladende vildt paa siluren ved Kristiania, men som man maa mistænke oprindelig er indført frivillig eller ufrivillig ved mennesket. – Dette er f. eks. tilfældet med den egte malurt (Artemisia Absinthium), den gule prestekrave (Anthemis tinctoria), flere til de rubladede hørende planter med smukke, røde og blaa blomster-, som Cynoglossum o“fflCinale, Anchusg ojflcinalis og Echium vulgare, de to Melilotusarter, foruden adskil- 1i e an re. g To plg-1g,er, som er hyppige paa..Hovedøen og som vel herfra har s redt sig til Ege erg og mange an re steder, og som kan formodes at være indførte aåkmunkene i Hovedøens kloster, er berberisbusken og ak§eleien. Î’d“é’n si ste tid har man begyndt at føre en“îîdryddelseskrig mo berberissen; thi den for flere af vore kornsorter saa fordervelige græsrust (PuCCinia gra- minis) har et af sine udviklingstrin (skaalrusten) paa denne busk. En plante, som har spredt sig overordentlig i de sidste 50 – 60 aar, er den klæbrige SeneCio visCosus. Den hører nu til de almindelige ugræs her- omkring og findes endog i mængde paa mange strandkanter. Jeg erindrer, at min fader fortalte, at han første gang fandt den her ved byen paa Slots- bakken i en sandhaug, dengang da slottet blev bygget. I parken ved Bogstad herregaard findes et par sjeldnere planter, som oprindelig er forvildede, Dilium Martagon og den vakre Hieracium aurantia- cum med orangerøde blomster. Her vokser ogsaa HieraCium commutatum, som ellers ikke er fundet i hele Norge-. Ogsaa denne har man formodet kunde være tilfældig indført; men, som det forekommer mig, uden tilstrækkelig grund. Idet hele taget maa man dog sige, at paa de steder, hvor kulturen ikke direkte har grebet ind og udryddet den vilde flora, der er denne endnu saagodtsom uberørt og kan antages i det væsentlige at have den samme sammenSætning, som den vilde havt, selv om landet havde været ubeboet. Thi de vildtvokSende arter har lagt beslag paa pladsen og har saa mange rodskud og “frø i reserve, at det er meget vanskeligt for fremmede planter at faa indpas. Kun i agre og haver, hvor jorden aarlig bearbeides med ploug og spade, kan ugræsset trives, men de enaarige .u:g-ræs for- trængeSfl snart af de indfødte fleraarige planter, naar den dyrkede “Íîord- overlades til sig selv. “““““ C Fra aaserne, som begrænser Kristianiadalen, strækker sig mod vest og nord milelange sammenhængende skogstrækninger over mod Ringerige og Hadeland. Disse Skogtrakter sammenfattes under navn af KrogSkogen og N–ordmarken. Skogene bestaar væsentlig