Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/54

vExsTmv. 49 af gran. Trakten er ganske høitliggende og har en nordisk flora dannet af subarktiske planter med indblanding af nogle faa arktiske og atlantiske og, som nys sagt, paa de varmeste steder endel boreale. I de høiest liggende skogs er granerne ofte sterkt bevoksede med lav, særlig granskjæglaven og den nærbeslegtede men sjeldnere Usnea longissima, som hænger ned fra grenene i graa guirlander, der kan være flere meter lange. En granskog, hvor denne lav optræder hyppig, har et meget malerisk udseende. I frodige skoglier, hvor granskogen er mere aaben og blandet med løvskog, som rogn, hæg, fjeldbirk og asp, samt langs skogbækkene, optræder en eiendommelig samling af subarktiske planter: “ blandt store, indtil mandshøie bregner, som Struthio teris (strudse- bregne), Polystichum Fil1ix mas og dilatatum, Athyrium –femina og i større høider (som paa Kikut og Kirkeberget i Nordmarken) den nærstaaende A. rhætiCum, hæver stormhatten (Aconitum) sine blaa blomsterspir høit over de brede, dybt indskaarne blade, i større høider ofte blandet med bjørnetort (Mulgedium) med de blaa kurve i store klaser paa høie stilke og den høi- voksne, hvidblomstrede RammCulus aConít“ffolius, hvis blade ligner storm- ha1tens. Til denne flora hører ogsaa ildmerken ((J‘hamænerion) med de høit kneisende, lysende røde blomsterstande, baldrian (Valeriana sambuoifolia), Spiræa Ulmaria med hvide blomsterduske; blandet med dem sees ofte skarer af den pragtfulde ()ampanula latëfolia med to tommer lange, blaa eller hvide blomster i store, høit opragende klaser; den gule farve repræsenteres af kurvblomster som Soyeria paludosa og i de høiere liggende lier af store Hieracier (H. Prenanthoides, prælongum og corymbosum); hvidblomstrede er hundekjeksen (()ere;folium silvestre) og den store sløke (AngeliCa silvestris). Endvidere ser man i dette selskab den store ()onvallaria verticillata med kransstillede blade, en høi, torneløs tidsel (()irsium heterophyllum) med store, violetrøde blomsterkurve og blade, som er sølvhvide paa under-siden. Dertil kommer endvidere et par store græs, ()‘alamagrostis phragmitoides og det Zi1–lige skog(græs Milium c;ffusum. Blandt alle disse stundom over mandshøie planter fin es ogsaa en hel del andre af beskednere dimensioner, men dog vakre nok: mellem de brede blade af stormhatten titter ofte frem de røde blomster af skoglychnis (lllelandr-tium diurnum) og geranium (Geranium sil- vaticum), i Nordmarken af og til den skjønne storblomstrede forglemmigei (Myosotis silvatica), den hvidlodne Gnaphalium norvegioum, begge især i de høiere liggende egne, guldris (Solidago), stjerneblomster (Stellaria nemorum). Under de større bregner finder man ofte andre mindre, saasom den Zirlige. .Polypodium Dr-yopteris, P. Phegopteris, mange slags vakre moser o. s. v. Alle disse planter, som vi her har opregnet, og hvoraf nogle ynder fugtig, andre mindre fugtig bund, finder vi ogsaa igjen i birkelierne i vore fjeldegne; mange af dem gaar endog op i vidie- lierne paa høifjeldene. De har visselig langt flere ahner heri landet end granen, som nu har trængt ind paa deres gamle omraade og som er indvandret i en langt Senere periode end disse sub- arktiske planter. Vore barskoge har i tidernes løb gjentagne gange været hær- jede af skogbrande. Derom vidner de rester af trækul, som findes næsten overalt i skogbunden. „Lxnegt tænder ikke i friske træer-; men i gamle, tørre stammer, hvoraf der var nok i fortidens C;..–ï- urskogne, og i tør mose og lav kan det tænde, og skogbrande har Akershus amt- 4