Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/59

54 –AKERSHUS Anm. planter, som ledsager dem i vore fjeld- og skog1ier. Torven begyndte at vokse. Men i det ældste torvlag finder vi kun de ovennævnte træer, ingen fure, end sige gran, ingen af vore‘sydligere træsorter. Det var en flora, som den vi nu finder“i birkelierne paa fjeldene ovenfor barskogens grænse. Saa kom en tørrere tid, furen holdt sit indtog, og det ældste af de tre stubbelag dannedes paa myrene. Atter efter aartusenders forløb blev veirlaget fug- tigere, og en ny torvdannende tid begyndte. Men planteveksten var endnu i det væsentlige nordisk eller subarktisk. Landet steg videre, og i det sydlige Skandinavien steg det endog høiere op, end det nu ligger. Østersøen blev afstængt fra havet og for- vandledes til en stor indsø med ferskt vand. Over landbroer, som dengang forbandt det sydlige og muligvis ogsaa det mellemste Sverige med Danmark og Rusland, indvandrede nu en hel skare af østlige og sydøstlige planter. Klimatet var under denne boreale tid endog varmere end nu. Da kom hassel og indlandsek, alm, løn, lind, ask, vildmoreller og vildæble, sølvasald og rognasa1d, hagtorn, roser af flere slags og størstedelen af de urter, som vi finder i urerne sammen med hine kuldskjære løvtræer og buske. Myrene var tørre, og det andet Skoglag dannedes. HasSel og ek- ask og vilde moreller o. l. var dengang langt hyppigere i det sydligere Norge end nu. Dybt inde i vore ensformede barskoge; ja selv paa den nøgne, træløse havkyst i Bohuslen, paa LiSter, Jæderen, Karmøen o. S. v. finder man rester af ek og hassel og andre kuldskjære løvtræer i myrene. Saa fulgte paanyt en kj øligere og fugtigere tid. Torven begyndte atter at vokse, og kystfloraen indvandrede. De kuldskjære løvtræer og indlandsplanter blev sjeldnere og sjeldnere; men de fandt fristeder i hine varme urer under aaserne i Asker og Bærum. Her ser vi nu resterne af den svundne herlighed fra bedre dage. En mægtig forandring i vor flora foregik dengang, da granen indvandrede. Granen har en merkelig evne til at fortrænge andre planter. Der er ikke mange, som taaler dens skygge. Den er kommet langt senere end furen. Den mangler i myrenes ældre lag og i Gudbranddalens kalktuffe.i De ældste granrester, som hidtil er fundne i N orge, skriver sig fra Aasmyrens dybere eller dybeste lag, saa der er grund til at tro, at granen er indvandret‘ noget senere end de kuldskjære løvtræer; imidlertid er dette vigtige spørgsmaal endnu ikke tilstrækkelig opklaret. Under den fugtige tid, – som fulgte efter den boreale, ind- vandrede en væsentlig del af vor kystflora. Kristianiatrakten laa dengang 30–-50 meter lavere end nu; havet var varmere. og bergenske sødyr levede i Kristianiafjorden, sødyr, som nu ikke længere kan trives her, fordi fjorden er blevet for kold. Myrene viser, at kysteken dengang var hyppigere end nu. Af dette kan vi slutteɔ at Kristianiafloraen maa have lignet kystens langt mere end ivor6 dage og at kystfloraen, i alfald for en væsentlig de1, er indvandret rundt Kristianiafjorden. De kystplanter, som endnu findes hGI’ɔ