66 AKERSHUS .1mT. og Magnus Erlingsøn (Erling Skakkes søn) var valgt til konge paa Ørethinget i Nidaros, valgte Haakons høvdinger Sigurd Markus- fostre, en søn af Sigurd Mund og altsaa“sønnesøn af Harald Gille og broder af Haakon Herdabred til konge. De fik ogsaa oplændin- gerne til at give ham kongenavn paa Eidsivathing. Da den nyvalgte konge imidlertid voldsomt og ulovligt frem og endog gjorde sig skyldig i ligefrem plyndring for at skaffe mad til hæren,’ blev for- bitrelsen mod ham meget stor i Oplandene. Nogen tid efter blev Sigurd Markusfostre fangen og halshugget ved Gravdal inærheden. af Bergen. En tid efter fik Erling Skakke og hans søn kong Magnus imidlertid en ny fiende. Magnus Barfods søn Eystein havde en datter, som hed Maria, der blev gift med en Gudbrand Skavhøggssøn, der faldt i slaget ved Oslo 1161, men de havde en søn, som hed Olaf, der opfostredes hos en mægtig mand ved navn Sigurd Agn- hatt, der rimeligvis har boet et sted i nærheden af Øieren. Da Olaf var bleven voksen, fik han ved sin fosterfaders-hjælp en skare mænd paa benene, og fik derpaa efter sigende kongenavn paa Oplandene. Da Er ke fik underretning om, hvad som foregiki Raumarike, gjorde han flere streiftog for at adsplitte oprørerne. Paa et af disse var han nær bleven dræbt eller fangen. Han og hans mænd opholdt sig i nærheden af Sudreim (SøruJn), da presten paa Stedet indbød ham til sin gaard Rydjøkel (Rjodokle) straks ved kirken. Erling modtog indbydelsen, roegl-guo-v-erW–(il.ommen og kom til Rydjøkel om aftenen. Presten, der var en ven af Olaf, havde imidlertid sendt bud til denne og sagt, at nu var der gunstig anledning til at overrumple Erling. Erling og hans mænd bevær-– tede han med megen og sterk drikke og beredte natteleie for dem i gjæstestuen. Den næste dag var det allehelgensdag, og ved ottesangstid gik Erling med en del af sine folk til kirken; men en anden delfulgte ikke med og Stod ikke en gang ɔp.a Erling og de, som fulgte ham, havde vel sine vaaben med, men lagde dem efter skik og brug udenfor kirken under messen. Da ottesangen var forbi, hørtes der med et 1urklang og krigsraab udenfor. Det var Olafs fo1k, som kom stormende ind paa gaarden, og som i løbet af natten havde tilbage1agt 6 a 7 mil. e Olaf vendte sig heldigvis først mod dem, som var inde i stuen, saa Erling og hans mænd fik tid til at komme ud af kirken og tage sine vaaben. Det var endnu saa mørkt, at man knapt kunde se en haand for sig. Erling vilde først tilbage til sine mænd paa gaarden; men en af hans høvdinger, Bjørn Bukk, forestillede ham, at gaarden nu var fuld af fiender, og at det eneste, man kunde gjøre, var at skynde sig ned til baadene. Dette skeede, men de stansedes af en skigard og indhentedes her af Olafs flok, som efterat have dræbt nogle af Er1ings mænd inde i stuen, atter havde forladt den for at opsøge ham selv. Der blev nu en hidSig fegt- ning, og da Olafs mænd var langt mandsterkere, saaredes og dræb-
Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/71
Denne siden er ikke korrekturlest