Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/81

76 AKERSHUS Am-. skibene trække over Fundeidet forbi Fundeidfossen og reiste saa videre op ad Glommen. De traf endelig ribbungerne ved Vinger og drev dem efter en del træfninger tilbage over grænsen. Kongen drog derpaa med skibene til Mjøsen, hvor han satte folk til at vogte dem, medens han selv drog til 0slo. Disse begivenheder passerede i mai 1227. p Endnu en gang forsøgte junker Knut at gjenoptage kampen. Medens hans moder fru Ohristina for syns skyld indledede under- handlinger med kongen og gjorde fredstilbud, drog Knut skibe fra Venern over Eidsskogen til Glommen og videre til Vormen, hvor han uventet overfaldt birkebeinernes skibe fv-ed Eidsvold. Uagtet disse fik hjælp af en del af de nærmest b oldt de paa at blive slagne, da Jon Ket1ing og Er1ing Rumstor kom dem tilhjælp med et stort Skib. Dette bragte fordelen over paa birke- beinernes side; mange af ribbungernes bedste mænd blev dræbt, alle deres skibe faldt i birkebeinernes hænder, og junker Knut reddede sig kun ved at kaste sig i vandet og svømme bort. Seiren var fuldstændig og satte saadant mod i bønderne omkring Øieren, hvor ribbungerne endnu holdt sig, at de paa egen haand gjorde idelige angreb paa dem og dræbte mange af dem. Nu Var der intet andet at gjøre for junker Knut end at bede om fred. Han blev ogsaa taget til naade, og viste siden kongen ubrødelig troskab. De fleSte af hans mænd fik ogsaa fred og enkelte af deres høvdinger, saaledes Aamunde Folevold, fik endog ansættelse i kongens tjeneste. Resterne af partiet flygtede atter til Vermeland og tog en Magnus Bladstak til konge. Men da kong Haakon truede med at hjemsøge Vermeland med brand, hvis indvaanerne ikke jog urostifterne bort, samlede de sig mod Magnus, fangede ham og hængte ham og en del af hans folk. Dermed var ribbungernes parti opløst, 1227. l Et par aar tidligere var Gudo1f af Blakkestad bleven dræbt. Efter Sigurd Ribbungs død forlod han ribbungernes parti og drog hjem til sin eiendom J–3.lakkestad; men da han var yderst forhadt af indvaanerne paa grund af alle de voldsgjerninger, han havde begaaet, maatte han for det meste holde til i en gkirke, der stod i nærheden af gaarden. Men ikke en gang kirkefreden kunde beskytte ham. Han havde i sin tid ladet en bonde ved navn Utrygg mis- handle med slag og frataget ham en god hest. Utrygg satte sig nu med sine sønner Aasulf og Gudleif i Spidsen for en hob folk, drog med dem til Blakkestad, omringede kirken, satte stiger til væggen, brød taget ned og steg ind ovenfra og dræbte Gudolf. I aaret 1239 gav hertug Skule sig kongenavn paa Ørething. Blandt dem, der ved denne leilighed særlig fremhævede hertugens ret til thronen, var lagmanden i Raumarike Aamunde Remba. Den sidste havde 16 aar tidligere paa rigsmødet i Bergen udtalt sig for Haakons ret til thronen, dog saa tvetydigt, at det var uafgjort. om han ansaa Haakon for at have større ret til thronen end Skule. Det parti, der sluttede sig om den nye konge, fik navnet