Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/85

Denne siden er ikke korrekturlest

80 AKEBSHUS AM‘r. Da kong Haakon Magnussøn i 1371 opbød leding for at under- støtte en svensk oprørshær, der vilde afsætte kong Albrecht og gjenindsætte Haakons fader, Magnus, der sad i fængsel i Stock- holm, negtede bønderne paa Raumarike og Oslo tilligemed bønderne paa Ringerike og Hadeland at møde. De blev derfor ilagt høie bøder. Dette synes at have hjulpet: thi senere paa aaret kom toget –virkelig istand; kong Haakon rykkede mod Stockholm, hvor der blev leVeret en del træfninger, og kong Magnus fik sin frihed og indtægterne af en del svenske landskaber, dog uden nogen regjeringsmyndighed, mod at Haakon paatog sig at betale en betyde- lig sum i løsepenge. Blandt de mænd, der paa raadsmødet i Oslo i 1388 valgte Margrete af Danmark til regjerende dronning i Norge, nævnes flere herrer, der havde hjemme paa Raumarike ogi Oslo syssel, saaledes Haakon Stumpe, Jon Martinssøn og den hidtilværende foged paa Akershus, Benedikt Nikolassøn, foruden Jon Hafthorssøns sønner Ulf Jonssøn og Haakon Jonssøn og svigersønnen Ulf Holmgeirssøn. Den ovennævnte Jon Martinssøn var ogsaa blandt de nordmænd, der i 1897 var tilstede ved mødet i Kalmar, hvor den saakaldte Kalmarunion blev stiftet I Ogmund Bolts opstand 1486 deltog ogsaa bønder fra Oslo syssel og Raumarike. Opstanden var rettet mod Erik af Pomern, og deltagerne bestod af bønder og en del mindre betydelige adels- mænd. Opstanden havde fremgang, flere fogder blev fordrevne og rigsraadet maatte gaa ind paa, at ingen udlændinger skulde ansæt- tes som embedsmænd i Norge, hvorimod Ogmund og bønderne paa sin side lovede kong Erik lydighed. Blandt de bønder, der var med paa at vedtage overenskomsten, nævnes blandt andre en fra Nes i Romerike og en fra Oslo herred. Forliget blev imidlertid ikke overholdt, og der opstod paany opstand 11nder anførsel af en adelsmand Halvard Graatop fra Tale- marken. Samtidig gjorde ogsaa indvaanerne i Ullensaker, Bærum og Aker opstand under anførsel af en af Ogmunds underanførere, Gudmund Helgessøn fra Holte paa Ullensaker. Opstanden synes dog ved denne leilighed at have havt en mindre farlig karakter end forrige gang og blev snart dæmpet. I 1449, da Kristian den 1ste var valgt til Norges konge, lyk- kedes det rigsforstanderen Erik Sæmundsøn at bevæge bønderne paa Raumarike og Oplandene til at opgive kong Kristian og i hans sted vælge den svenske konge Karl Knutssøn til konge, efterat han nogen tid i forveien var bleven kronet i Nidaros. Kampen om herredømmet endte med kong Kristians seir. I 1497, da Knut Algvssøn, der paa mødrene side var af norsk -æt, men paa fædrene af deîï“ svenske æt „tre roser“, v.armh4øVedsmand paa, Akershus. fandt der en opstand sted i Akershus lehn. Foran- ledningen var den forbitrelse, som herskede mod en af hr. Knuts fogder, Lasse Skjold paa Romerike. Denne havde-gjort sig skyldig i mange oVergreb og voldshandlinger, og følgerne udeblev ikke.