Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/87

82 AKERSHUS Anm. e fulgte, forefaldt der en del fegtninger i fæstningens nærhed. En flaade paa 26 skibe, der var sendt op fra Danmark for at komme fæstningen til hjælp, ankrede den –17de mai ved Hovedøen, hvor troppeme slog 1eir. Den næste dag gjorde de landgang for at fordrive svenskerne fra Ekeberg, hvor de havde indtaget en sterk stilling Angrebet blev dog-slaaet tilbage, og de danske (væsent1ig af tyske landseknegte bestaaende) undsætningstropper maatte i al hast kaste sig i baadene og redde sig tilbage til Hovedøen. En af baadene blev saa over-fyldt under paniken, at den væ1tede, og hele besætningen omkom. Svenskeslettengpaa Ekeberg har faaet sit navn af svenskernes ophold““pSE“EÈ(H3er’g““ìî“n“de“?“’denne krig. Nogen tid efter maatte dog svenskerne ophæve beleiringen af Akershus og vende tilbage til SVerige. I 1675 under Gyldenløvefeiden gjorde svenskerne et indfald i Høland, som delvis blev p]yndret. Da I(§J1mx t12te i 1716 brød ind over den norske grænSe, naaede hån den 8de m*arts’ffYed midnatstider til –EÆaJ1ds preste- gaard, hvor han kom uforvarende over oberstløitnant Brüggemann og tog ham og en del af hans styrke tilfange. Kong Karl ind- kvarterede sine tropper paa de to nærmest liggende gaarde Riser og Skattum. I nærheden stod imidlertid ober„sL–KJnse med en norsk troppeafdeling. Da han fik nys om svenskernes ankomst, kastede han sig med 200 dragoner, som han i en hast fik samlet, over svenskerne uagtet disses store overmagt. Under den kamp, som nu opstod, kjæmpede oberst Kruse og hans folk med den største tapperhed; men til slut blev den lille skare sprængt, og oberst Kruse faldt haardt saaret i svensk fangenskab.’X’ En forsterkning af 50O nordmænd kom kort efter til; men da- Kruses tropper allerede var slagne, blev kampen ikke gjenoptaget. Imidlertid traf man paa norsk side anstalter til hovedstadens forsvar. Passene over Bagaasen, Bjørnaasen og GjelleraaSen*l? blev afspærrede ved forhugninger. Ka1“T‘“brød den 12te marts op fra Høland, drog gjennegi.J1’.et, passerede Glommen paa isen og tog veien i retning af Bagaasen.W’? Her undersøgte han nordmændenes C Medens hans saar blev forbundet, indfandt kong Karl sig hos ham og spurgte, hvorledes han havde vovet med saa faa mand at sætte sig op mod overmagten. K1 use svarede, at det netop var feilen, at han havde saa faa mand. Havde han havt nogle hundrede mand til, skulde det ikke have været saa let at ta e ham. 1Hvis min broder Fredrik har mange saadanne fo1k, som Du,§)liver det ikke saa let at føre krig med ham,( svarte kongen. »Jo længer Deres majestæt kommer ind i lan- det, desto flere saadanne folk vil I møde,( svarte Kruse. Eftersom Kruse som fange havde maattet aflevere sin kaarde,–& rakte kon en ham til tegn paa sin agtelse sit eget sværd. Det opbevares paa Kristians- borgs slot, og er 7 kvarter langt med messinghefte og læderskede. Afdøde sogneprest til Høland Gabriel Smith Faye, der har skrevet en boIg om Hølands menigheds og presters historie, sees at være uen1g med ar1 den 12te. Han finder affæren lidet hæder1ig for nordmændene. Nordvest for Strømmen jernbanestation. Sydvest for Gjelleraasen. O. 00Iɔ