Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/93

88 p AKERSHUS AMT. W „ Da prinsfiÎFredrik overensstemmende vadgan havde for- pligtet sig til under konventionen paa Mo s, asag sig regjerin- gen og forlod Norge, indskibede han sig defrî10de Oktober paa en kutter, der laa ved-sydkystenaf Bygdø, hvor han havde sin bo1ig. I 1818 fandt der en bevægelse sted med det maal for øie at berøve stortinget magten og om muligt gjenindføre enevoldsstyret. Ophavsmanden var en Halvor Hoel fra Nes paa“ Hedemarken, og bevægelsen havde sit midtpunkt paa Hedemarken; men ogsaai Hallingdalen, paa Ringerike og i Aadalen og enkelte andre nær- liggende bygder fandt den ti1slutning. Det var pengetrangen og uviljen over de høie skatter, som havde fremkaldt bøndernes for- bitrelse; de mente, at enevoldsmagten vilde være bi1ligere. Meningen var, at man skulde rykke ind til Kristiania og der øve et paatryk paa stortinget og regjeringen, der kunde have en ændring af forfat“ningen og en lettelse af Skattebyrderne ti1følge. Efter mange møder og forhandlinger og etpar mislykkede udrykningsforsøg brød der endelig om høsten 1818 en-skare op fra Hallingda1en. Underveis forsterkedes denne med en del bønder fra Ringerike. Den hele skare bestod dog ikke af fuldt 300 mand, og denne lille hob var ikke en gang bevæbnet. I Kristiania havde man imidlertid faaet nys om bevægelsen, og der blev sendt militær ud imod bønderne under anførsel af kaptein Blich. Denne traf den første afdeling af bønderne ved Bærum jernverk. Paa modstand var der selvfølgelig ikke at tænke, og skaren blev arresteret. Den øvrige del af bønderne traf man mellem Bærums verk og Midtskogen paa veien fra Sundvolden. Officererne og fogden i Aker og Follo, Lyng, søgte at overtale dem til at vende hjem. De, som ikke vilde dette, blev ligesom de forrige arresterede og ført til Kristiania. Omtrent samtidig havde der samlet sig en skare fra Hede- marken og en fra Hedalen, Aadalen og Ringerike. Disse skarer opløste sig dog hurtig. De fleste af de fangne blev snart sluppet løs. Kun et par af lederne blev holdt fængslet. Flere af dem blev dog sat under tilta1e; men sagen drog i langdrag, og først 14de marts 1826 faldt der høiesteretsdom, hvorved ophavSmanden Halvor Hoel blev dømt til at arbeide et aar i jern. Enkelte af de værste opviglere, som Ole OlsSøn (Kniplingsdunken kaldet), Peder Aske, Østen Ormerud og Iver Skagnes til S aars arbeide i jern o. S. fr. Paa grund af, at flere af de domfældte havde siddet længere eller kortere tid i arrest, paa grund af deres anger, og fordi opløbet ingen følger havde havt, eftergav dog Karl Johan flere af de dom- fældte straffen eller nedsatte den betydeligt. Halvor Hoel, der henvendte sig til Karl Johan og klagede sin nød, fik af denne en aarlig pension paa 150 spd. (6OO kr.). (Se forøvrigt om denne begivenhed under Buskeruds amt). I 1821 var der et spændt forhold mellem kongen og stor- thinget, dels i anledning af dettes beslutning om ophævelse af