Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/102

I–IAVET OG F.1oB1)EN1–:. 89 Løb mellem Danmark og Straaholmen. Renden mellem Dan- mark og Straaholmen kan passeres af fartøier med 1O til 11 fods dybgaaende. Man gaar op langs med, nordenom, og ei for klods til de to i renden plaserede koste og derpaa ud søndenom Danmarksbrottene, eller ud mellem den nordligste og næst- nordligste gruppe af samme, holdende noget nærmere den første. Fra c]OT)lj?l’ltZ(l)l(Z87’6’7l(Z(’It kan seiles ind Skaatøs2mdet til Kragerø, forbi Midtfjordskjær, Ørholm, Schweigaardsholmboen mellem Lars- holmrabben om styrbord og Helsingholmbom om bagbord, forbi Kirk- holmboen, gjennem Korssundet, forbi Pælanboerne, Nessundhol- mer11e, mellem Galeiodden og Galeiboerne ind paa Kragerø havn. Fra J omfrulandsrenden til Kragerø kan man istedetfor Skaatøsundet holde løbet mellem Gumø og Berø. Derpaa holdes gjennem Skj(–nszm(l, rent; som videre mellem Skarholmen og Berøtangen, derpaa videre ind til Kragerø. Fartøier, bestemte til jordene østenom Kragerø, kan, naar de kommer ind fjorden eller gjennem Skaatøsundet, istedetfor løbet mellem Ga1leiodden og Galleiboerne benytte enten løbet mellem disse og Midtfjordskjær eller løbet mellem to smaa skjær i s.o. for Midtfjordskjær, Garverlorten og Tilflugten. HOÍl)8(ZíYlV(Z–96íZí“Rg(?I2ỳ til Arøjjor(len (mel1em Arø og Gumø) gaar østenom Tøndeholmerne – øst af Stusholmen – og Buholmen, samt vestenom Arø, indtil man nærmer sig opunder Rasmus- holmen (den nordligste holme østenom Buholmens nordpynt). Naar Ares-und(?t (mel1em Are og Buholmen) er fuldt aabent, styres igjen under Buholmen, mellem denne og Tvillingerne – to smaa sorte skjær midt i Arøsundet –- og videre ind i fjorden. I2jup.sWcmdet – mellem litle Skruer og Sandesundholmen –- optages fra sjøen, naar sundet er fuldt aabent; man gaar østenom Arøboen. FossingjË)“orde)2W. Skibe, bestemte til Fossing-fjorden søndenfra, kommer ind enten gjennem Djupsundet eller gjennem løbet mellem Askholmerne og Skruer. ’ Langøsund, mellem Gumø og Langø, har dybde nok for 4..6 m. dybgaaende, men er paa flere steder, især i den østlige del (Kræppa), meget smalt og passeres ialmindelighed kun af smaa-fartøier og mindre dampskibe. Gjennem hele sundet, der i det hele taget er meget rent, kan stoppes ved at lægge ind til 1and. Østenfra søgeS ind enten mellem Langø, der er ren paa østsiden, og litle Fluer eller ind mellem store og litle Fluer. Kilsjjordm. Den greieste og dybeste indseiling til Kilsfjorden gaar søndenom Taatø. Man kan gaa til Eidski1en eller Kjølebrøndskilen, eller man kan gaa til Snekkevik eller Ki1.