Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/115

I 102 BRA’l’SBERG AMT. [Farelven optager i Gjerpen JIoelv(Þrz, som dannes ved sammen- løbet af 2 smaaelve i herredets nordlige del, nemlig Be.s.s-t1(leZ1.*e)e, der kommer fra Aasvatn, og EiangsCl1–en fra EiangSvatn i grændSeu mod Sande herred; disse to elve forener sig lidt nordenfor Luksc?– X–j(3l(Z*I?(If)ll og løber samlede ud i dette. Disse elve, eller fjeldbække, er over-alt, ogsaa efterat de har forenet Sig, vadba-re. Elven for- lader igjen Luksefjeldvatn i 2 arme, der dog snart igjen forener Sig, hvorpaa vaSdraget under navn af 2lIo(?lv(w løber sydlig ind i Gjerpens la-vland. Ved gaarden Mo danner den et temmelig be- tydeligt vandfald, gjør saa en knæk mod veSt; efterat have optaget LimY(](Zf.S–11Za“1w bøier den atter sydover under navn af Hopp(‘.vfa(Z(–let?en, og falder i et fossefald, der driver Fossum Værks forskjellige ind- retninger og brug, i Bøelven. Den samlede elv faar nu navnet F(ilkmn(“(e:m, bliver farbar for baade, hvilket den ikke er længere oppe, og flyder rolig og med betydelig bred(le og dybde ud i Skie11selven. Elven er nedenfor LukSefjeldvatn ikke Vadbar. l elven flødedes i femaaret 1876–80 2089 tylvter tømmen hvortil kommer den skaarne last fra Fossum værks sagbrug, der bringes ned til Skien i føringspramme. Tilløb til Moelven (Falkumelven) er LimZ(l(Zl.S–()leWz-, som kommer fra Svanstulvatn i herredets nordvestlige del og løber som en strid fjeldelv ud i Moelven. Bøel1–en kommer under navn af R(3il)æÄÏkf’J? fra Hoppefjeld og løber stridt sti-ømmende først sydøstlig og siden sydlig, indtil den“ ved Fossum forener sig med Hoppestadelven. Bøelven optager den mellem Bøelven og Hoppestadelven løbende Samlaa, samt den ikke ubetydelige Skrimb(ek fra Gjeitebufjeld. Tilløbene østenfra til Moelvens vasdrag er ubetydelige. Det største er: Økter(1nelt“en, der danner afløbet for det betydelige Økterenvatn. Sa-1ntlige de nævnte elve er flødbare og af betydning for tømmerdriften, navnlig fra Fossum værks skoge. I M(Zfl)s er an- bragt dæmninger-og forskjellige indret-ninger for at lette tøn1mer- flødningen. Elvene er rige paa ørret.] Den (?g(’’I2ffZíg(? Skienselv. Geograferne benytter “ – helgen om strækningen fra Norsjø til udløbet syd for Porsgrund, men denne benævnelSe bruger befolkningen k1 V ..§kiBn .Og„sydo.uer. Ved Skien antager elven en ny kar-akter. Det er ovenfor omtalt, at elven ved Skiens by danner fosse, og at den ovenfor fossene benævnes Farelven; denne har med sine fosse en fjeldelvs karakter, medens elven nedenfor Skien er en for- holdsvis svagt sti-ømmende flod. Fra Skien gaar Skienselven først næsten retlinjet mod s.s.o., følgende strøgretningen af de undersilnriske lag, der her danner det faste fjeld. Ved den