Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/133

Z I ‘;*‘U 120 BRATSBERG AMT. [Rauelven (2O.ä km. lang) kommer fra søndre Gusle(jem (O.19 km.2 stort), øst for Falkenuten, gaar mod nordvest og mod nord, optager flere mindre bække fra vest, danner Mørevatn (0.äå km.Ê stort) og kaldes herfra, til den løber ud i Briskevatn, Møra]. Fra Briskevatn gaar Kvenna i sydsydost og øst og gjennem- løber Litlehansvatn. Her er der nogen forkrøblet birkeskog, og her optages et bivasdrag fra nord: [1Skv(ela kommer fra Dargasjøen (0–7l km.2 stor) og Kringle- -a:atn paa fjeldet et par kilometer nord for Gunleikbuvatn, rinder nordover til Ejel(ls:jø (2.–1–1 km.2 stor-) og herfra sydostlig, op- tagende en del mindre bække, som Skvella (11 km. lang) fra (ðjuvsjøen (2.2s km.3 stor) og falder ud i Litlehansvatn. Længden er 18 Fra Litlehansvatn falder Kvenna i en brat fos, Skytfe)y’os, ned i Vold(?vatn, der har retning v.–ø., og ligger i en høide af 103O m, over havet. Fra dette vand gaar Kvenna østlig med jævn strøm mellem lave bredder, oftest dannede af det faste fjeld. Paa de flade dalskraaninger fra elven og opover et stykke staar paa nordsiden forholdsvis frodig birkeskog; paa sydsiden er skogen meget glissen, og her er tildels nogle steder store myrer. Senere svinger elven mere sydlig og danner Argehovdj’ossme, som er to sammenhængende fosse med samlet fald paa 46 m., hvorefter den falder ud i den nordlige ende af Møsvatn. – Fra Argehovdfossene til Møsvatn rinder Kvenna oftest med stærk strøm; men udvider sig paa flere steder og strømmer da forholdsvis roligt. F Kvenna er fra udløbet af Store Holmevatn til Møsvatn 63 km. lang. Bredden i elvens. nederste del varie1–er fra 3O–-125 m. Den er vadbar paa enkelte steder i sit øverste løb. Det mest benyttede vadested er Breivad ved øvre ende af Briske- vatn. – Møsvatn. En liden del af den sydøstlige arm af Møsvatn ligger i 1nn herred; forøvrigt ligger vandet i Rauland herred 902 m. (efter en. dre maaling 872 m.) over havet. Det har en get uregelmæssig form, og er bredest paa midten. En arm sender det mod nordvest, og en arm mod Ost- sydost, det saakaldte «Østvatn», og det saakaldte «Vestvatn» mod sydvest. Disse tre arme er omtrent lige lange. Vandets største længde er ca. 35 km., og dets fladeindhold udgjør –g-Q–.åmk;–n“.Z. Bredden er forskjellig, størst paa midten over den saakaldte Hammerflord, op til 3 km., ellers faa steder saa stor som 1 km. Paa begge sider af den nordligste arm er landet steilt, men paa begge sider af Hamme1–fjorden og de to sydlige arme er der jævntskraanende fjeldsider, ofte med store myrer. Rundt vandet, især paa østsiden, er af og til ganske frodige birkelier, men