Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/134

vAS1)BAG. 1 2 1 birken er oftest kroget og liden af vækst. I myrene ved Møs- vatn er rødder af furu, som engang har vokset her. Møsvatns største maalte dyb er 45 m. Ved almindelig sommervandstand er Møsvatn oploddet efter længden fra det sted, hvor Kvenna falder i, til det sted, hvor Maane gaar ud. I de nordligste 6 km. af vandet kan man overalt se bunden, og dybet er ca. 5 m. Noget før Gjuvik synker bunden langsomt ned til 3O og 35 m., hvorpaa dybden aftager der, hvor vandet kun er ca. 25O m. bredt ved Kovesand, til 6 meters dyb. Fra Kovesand sydover tiltager dybet til 21 m., hvorpaa der er noget vekslende dyb til maximumsdybet 45 m. midt ude i Hammerfjorden. Fra Hammerfjorden aftager dybet i Østvatn ind- til 2O m. udfor den ganske betydelige Sande i Kvamsfjorden. Her- fra tiltager dybet til 3O m., men aftager raskt op til ret ud for Sundet til 9 m. Fra Sundet og til enden af vandet er bunden flad med dyb fra 12–-–15 m., i den syd1igste del 8 m. Vestvatns dyb er ikke større, –end at man overalt kan se bunden; paa flere steder, for eksempel ved Draghaug, har man møie med at komme frem med baad, naar der er lav vandstand. Møsvatn har med undtagelse af et par steder i den nord- lige del let til ængelige og lave bredder, der oversvømmes i vaarflommen og efter vedholdende regn om sommeren og høsten. «Miøs-Vandet ti1fryser 6 Uger før Juul og optøer gemeenlig 14 Dage før St. Hansdag,» siger Wille K1imatet ved Møsvatn er haardt, og bebygge1sen er ind- skrænket til nogle faa spredte gaarde. Paa nesset mellem Østvatn og Vestvatn ligger Møsst1–andens kapel. Rundt vandet er fortrinlige beitemarker og et meget godt sæterland. I Møsvatn er god fjeldørret, saa det er et kjendt godt fiskevand. [Til1øb til Møsvatn er fra vest: Tømmerelvm kommer fra Vardetjern paa Urdva“s“nuten syd for Voldevatn, gaar gjennem flere mindre vand: Medø“em og TømfOel- vatn i østlig retning ud i Møsvatns nordlige ende. Den er ca. 10 km. lang. Skinaaen, Møsvatns største tilløb fra vest, er 20.ä km. lang, gaar først vest under navn af G–røtvaselven, danner Mensvatn (O.Ö–1 km.2 stort) og faar saa navn af Skinaaen, bøier ret –øst ud i det 3.s km. lange og 2.12 k.m.2 store Skinvatn, hvorfra elven gaar ud midt paa vestsiden af Møsvatn i Hammerfjorden. ’ Foruden disse tilløb er der fra vest flere mindre bække: Ven-s“kinelven (6 km. lang) fra Vonskinvatn, Kronelven (7 km. lang) fra IØøndal.s“uatn falder ud i Vestvatn og Tangen elv (8 km. lang) fra Kulingsvatn (l.ov km.2 stort) falder ud i Østvatn.