Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/135

Denne siden er ikke korrekturlest

]22 BRATSBERG Amt Fra øst optager Møsvatn: G–ryteaaen (9 km. lang), dannet ved sammenløb af Gryteb(ekken og Tudølbæk, som kommer fra SaateØemet og gjennemløber T’ltdøZ(]“t?)’T2(?t, falder ud i Kvamsfjorden i Østvatn. Hondleelven eller Hon(lla kommer fra Lange.Sjø (7.Ö km. lang, indtil 2 km. bred og 7.ss km.2 stor). Gjennem en sydlig arm, Gaa.seoss:jøm, af La-ngesjø, gaar Hondla sydlig, danner HondleOe-rn (O.1Ö km.2 stort) og falder ud i Østvatn ved .4alan(l. V asdraget er 18.å km. langt og har et nedslagsdistrikt af 139.e4 km.2. HondJa optager fra vest Raujctel-ven (1O km. lan8)1 der kommer fra Grundossjø()n. (O.6B km.2) og danner RaZ(f2*t.Sjøen (0.a1 km.2 stor), og fra øst optager I–Iondla Haartelven fra San(lmfn (0.sv km.2 stort).] Maane eller rlIaaneelven løber ud af den sydøstlige ende af Østvatn. Maane har østnordøstlig hovedretning og falder efter et løb paa 32 km. ud i Tinnsjø. Da Møsvatn ligger 902 m. over havet, og Tinnsjø 190 m. over havet, saa har vasdraget paa disse 32 km. et fald af 712 m., eller gjennemsnitlig 22 meters fald pr. km. Faldet er imidlertid ikke jævnt fordelt paa elvens længde: I det øverste løb ca. 1O km. flyder elven med forholds- vis lidet fald, hvorpaa den i ca. 5 kJn.“–har-svære –foss-e, og saa flyder den de næste 17 km. med et mindre stærkt fald gjennem Vestfjorddalen ud i Tinnsjø. Ved Maanes udløb af Møsvatn er der fast fjeld, og bredden af elven er ca. 3O m. s En dam ved udløbet vilde blive koStbar, men af stor interesse for reguleringen af hele det nedenfor liggende vasdrag. Maane forlader Møsvatn i en strid strøm, «0–Sjfl)cS’8(’)l)), der paa en 1ængde af 42O m. har et fald af 13 m. Maane er her paa en kort strækning grændsee1v mellem Rauland og Tinn, men kommer snart helt ind i Tinn herred, hvor den forbliver helt til den falder iTinnsjøen. Fra Osfossen er stærk strøm i et elveleie i fast fjeld. 2 km. fra udløbet danner Maane den 8 m. høie Z‘Ýrøistulj’os, med næsten lodret stup. Elvebredderne ved fossen er noksaa flade og bestaar af fast fjeld, men i elvebunden ligger løse klippe- blokke. 80O m. fra Frøistu1fossen danner elven en 5 m. høi, steil fos, hvorfra den udvider sig og flyder aldeles stille med faa afbrydelser af mindre strømme 5 km. I den øverste del af dette stille løb udvider elven sig til en betydelig bredde, Baugeru(lhølen, som er 2.a km. lang. Dens nordvestlige side er her i regelen saa lav, at vandet i flomtiden gaar over bredderne. Paa den sydøstlige side er mere brat, og lierne her hæver sig med jævn stigning op til den høie fjeldryg Maanelil)rottet. Fra Baugerudhø1en gaar elven af og til stærkt strømmende, men saa atter igjen stillere, indtil den begynder et-xiPltertJøb-fra -fjeldet ned gi Vestfjor.ddalen, omtrent 3 km. ove11for-.l;AîBjh-B–fos.