Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/141

128 BBATSBERG AMT. det 5 km. lange og 2.o9 km2 store Vraavatn, hvorpaa det gaar ret i øst under navn af Haala og optager fra syd et ti1løb: Græs- elven, der kommer Gryteskariyern og flyder mod nordvest, idet den gennemløber østre Saxo-O“ern (0.–1o km2 stort). Græselven danner paa en stor del af sit løb grændse mellem Tinn og Rauland. Efter at have optaget Græselven bøier Haala noget nord- ligere og falder ud i Ví(?T’v(lt7l, et ca. 4 km. langt og 1.42 km’ stort vand, der gjennem en 2O0 m. lang elv har afløb til det 3.3 m. lavere liggende Gjeitebuvatn. Haa-las samlede længde er 3l.Ö km. I en bugt paa nordsiden af Gjeitebuvatn optages et tilløb fra nord, Sp-rokel“c.–en fra SZ(?ff(’“l-(Z“t?øf72 (vestre Sleteidvatn O.4s km2 stort, østre: O–71 km2 stort). Vasdraget løber i sydøstlig retning, danner den 6 km. lange og 2.v4 km2 store R(?ks.sjø, og herfra gaar Sproke- elven i sydøst igje1mem en temmelig aaben fjelddal ud i Gjeitebu- vatn. Dette vasdrag har en samlet 1ængde af 17.Ö km. Foruden disse tilløb optager Gjeitebuvatn flere mindre bække, som San(lbækken.] Sundet, der forbinder Kalhøvdsjøen med KilSfjorden, ligger paa samme side af sjøen som forbindelsen med Gjeitebuvatn, ca. 2 km. fra sjøens sydende Kilsfjorden har ifra nord til syd en længde af 3.Ö km. og en bredde optil l km.; den er 2 km2 stor. Den sydligste bund af Kilsfjorden er ved et ganske smalt eid, Graveid, adskilt fra Gjøistda1Svatn. Laveste punkt af vandskillet ligger her ikke høiere end 4 m. over lav sommervandstand i Kilsfjorden Eidet er ikke synderlig bredt. Disse tre i samme niveau værende indsjøer ligger i vidje- bæltet i en høide af ca. 1060 m. o. h. Kalhøvdsjøen har sit:1–fløb i den sydøstligste ende. Foruden Kalhøvdsjøen, Gjeitebuvatn og Kilsfjorden med tilsammen l4.s km.2 overflade, vil man ved at hæve vandspeilet 10 m. faa en magaZineringsfladei det 3.a m. høiere end Gjeitebu- vatn liggende 1.å km.2 store Viervatn, saaledes at man ved denne magaZineringshøide vilde opnaa at faa opmagaZineret ca. 155 millioner m.3 vand. Fra Kalhøvdsjøen løber Maar stærkt strømmende i o.s.o. Ca. 1 km. fra udløbet af sjøen optages fra nord Kalhøvdbækken, der fra flere mindre tjern, KalhøvdØernen(–, styrter sig raskt ned- over dalsiden. . 3 km. nedenfor bøier elven mod o.n.o.; den er fremdeles stærkt strømmende mellem høie bredder. Dalen smalner betydelig ind og bliver temmelig trang. 5 km. fra udløbet danner elven en flere hundrede fod høi fos, Staupjbs, og gaar derfra fremdeles