Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/145

132 BnATsBEBG Au-r. g vasdraget østlig, bøier ved Hid-en atter i syd efter nordenfra at have optaget: ‘*l(lklíb(Pkk(’Il, fra Aaklifjeld, som gaar sydlig 7 km., før den optages af Bjørvasbækken. Ved Huken danner Bjørvasbækken en høi lodret fos, diako- - fossen )) . . Foruden HukefoSsen danner Bjørvaselven en fos ved gaarden Lindøen og en større fos ved gaarden FO–9–9lI))l. Bjørvasbækken gaar ud i det 2 km. lange og 1 km.2 store S(m(lvatT?, forlader dette i et jævnt stridt stryg og fa1der“snart ud i Holmevatn (1.16 km.2 stort), som har mange mindre øer og holmer. Vasdraget fortsætter i syd med jævn stærk strøm, indtil det falder ud i Rausaavatn. Dette vand er O.se km.’? stort, optager SlU’t(’b(8kk(?]l (7 km. lang) fra Surtevatn, hvilken bæk danner ])“aage(:atn (0.2 km.2 stort). Fra Rausaavatn gaar elven under navn af Rauelven i vest mel- lem høie bredder og fa-lder 2 km. fra Rausa-avatn ud i Tinnsjø. Kort efter udløbet af Rausaavatn danner elven en høi fos, Rausaaj’ossen, hvor der er bygget en tømmerrende. Flere arbeider er foretaget i vasdraget for flødningens skyld. Rauelven har en samlet længde af 26 km., og vasdragets nedslagsdistrikt udgjør 158 km.2. Under almindelig sommer- vandstand kan den vades paa de fleste steder. Rauelvens dalføre er et af de fladeste og skogrigste af de dalfører, som kommer ned til Tinnsjø, og vasdraget har betydning som flødningselv. [Mindre ti1løb til Tinnsjø er: Fra øst: Bæk fra Gjuvsjøen (O.6s km.2) styrter i den nordligste del af sjøen ned fra den bratte fjeldside. Fra Gjuvsjøen er bygget en tømmerrende for at muliggjøre tømmerflødning. Ur(lalselv kommer fra nogle mindre tjern, gaar i syd under navn af þ)eld.S–følbækken til det O.es km.2 store Heivatn Urdals- elven falder 4.5 km. fra Heivatn ud i Tinnsjø, omtrent midt paa sjøen. Fra “vesf.– “ I Vestfjorden falder ud Rollaugaaen-, der gaar nordlig gjen- nem en trang fjelddal, og i en flere hundrede fod høi fos, Hauge- “fos, styrter sig ned i Vestfjorddalen og falder ud ved gaardene Rollaug, lige overfor Mæl kirke. Diggeraa kommer fra ɔSÍjaavat)? paa grændsen mellem Græns- h8’fV)’(3(Z og Hjartdal (7 km.2 stort). Sjaavatn har to a-fløb, i syd gjennem Kaala og i nord gjennem Diggeraa. Denne sidste løber gjennem store myrstrækninger og styrter sig i et vildt løb ned i Tinnsjø Ved Smørvik.]