Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/148

vASnHAG. 1 35 jævne, veldyrkede bredder, hvorefter den gaar ind i Sande og efter et kort løb mod sydøst falder i Norsjø. Elven har stor vandmasse, er meget dyb og flyder ofte med stor strømhastighed, og den kan ikke vades. Den træder høst og vaar over sine bredder og danner store sjøer. Den har en middelbredde af (33–75 m.W I Bø herred har elven vekslende strømhastighed og stort fald indtil mellem Skost)“(wg(în- og Sigerhussfrengen, hvor den paa en længde af ca. 3450 m. faar et Stort profil med 50 m. bredde og 5 m. dybde ved laveste vand. Den har her ringe strøm- hastighed og løber mellem lave, langsomt stigende bredder, som ved flom sættes under vand; denne for oversvømmelse udsatte Strækning, ca. 140 hektare, kaldes i almindelighed HaWp(?staa- myrene; nedenfor denne danner elven paa en længde af over 125O m. stryg, Sigerhusstrmgen, samt en fos, HøimyY;fbs; nedenfor denne er der igjen flere fosse. Det har været paa tale i 1852 at lægge Harpestaamyrene tør, og forslag til sænkning har været fremsat, men omkostningerne har vist sig store. Elvens vandføring anslaaes i Bø til: Ved almindelig flom ........ 154 m3 i sekundet. Ved stor flom . . . . 191 m3 i sekundet. Ved største flom ......... 232 m8 i sekundet. - Bøelven gaar ved gaarden Moen fra Bø herred ind i Sande og fortsætter i sydøstlig retning til Breibæk. Herfra gaar den rundt en flad tange og tager retning mod nord til pladsen Haugen, hvor den bøier mod øst, gaar forbi Lekvam og faar igjen sin sydøstlige retning, indtil den ved pladsen Tekstein falder ud i .–larnesZ’jordm, en arm af Norsjø. I den nedre del af Bøelven er foretaget forskjellige elve- og bygningsarbeider, for at dampskibe skulde kunne gaa ind til Gvarv- hølen. Kun dampskibe, som ikke stikker dybt, kan imidlertid gaa ind der. I dens nedre løb strømmer den i flomtiden langt over sine bredder og danner store sjøer. Den kan roes indtil gaarden Berge, eller 2 a 3 km. opover fra udløbet. [De vigtigste ti1løb til Bøvasdraget nedenfor Seljordvatn er: .h(fsaam (.]oseel1;en) kommer fra 0ksla og Hesteskartjernene syd- østlig gjennem et dybt gjel, til den falder i Bøelven ved Helaas- plads. Den er strid og fossende, men kan dog vades. Den op- tager et par smaabække. Hørteelvens vasdrag dannes af Aarmotelven, som fra Hitter- dal i sydøstlig retning gjennemstrømmer Aarmotdalen. Aarmot-