Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/151

138 BnATsBEHG AMT. uddybet sit afløb til KviteSeidvatn, saa det nu er i niveau med samme. Sundkilen staar i forbindelse med Kviteseidvatn ved et smalt bugtet sund, l1vorover der i 184O blev opført en bro i hovedveien fra Nissedal. Store gaarde i Kviteseid ligger ved Sundkilen, hvorfor dampskibene gaar derud undtagen i hurtigruten. Længden af Sundki1en er 4 km. [Kviteseidvatn optager I)alselven eller ])alsaaen; under navn af ()jte(1lWc:en kommer den ind i La-arda1 fra Raulands grændse og gaar sydover gjennem Ho.fllevatY2 ud i ()jYevatn, Som den forlader med østlig retning under navn af Dalselven eller Dalsaaen; ved Orme- brekke bøier denne atter sydover og gaar ved pladsen Bratterud ind i KviteSeid. Foran 0ftevatnet er en slippedam. Østenfra modtager den: et .fi“a egnen ved SeØords gr(Pn(lse kO))lW)tl(’7l(Z(’ b(ekkedrag, som i en mod nord vendende b11e gaar først østover og saa sydover ud i Jzysdal.S“vatn, af hvis nordvestre ende det løber nordover og kort efter ud i Hofdevatn. Dalsaa fortsætter i Kviteseid fra pladsen Bratterud gjennem Dalene, danner Ja.s“z1rei(lfossen og falder ud i Sundkilen i Kvites- eidvatn ved Kviteseid præstegaard, Moen. Elven er stærkt materialførende; den bringer med sig større og mindre rulleStene, som lægges op i dens nederste de1, hvor der dannes øer, som kaster strømmen hid og did mod bredderne og tvinger elven ind i nye løb. Elvebredden er forbygget, men forbygningen rives bort under flommene, som i 1870 og 1879. Elven har gjort megen skade paa præstegaardens grund. Denne aa er ubetydelig, men af vigtighed for tømmerflødningen. Den optager østfra: MorgedaL9aaéH, som kommer fra nogle myrer og smaavande i Moi-gedalsheien, gjennemstrømmer Selsvatn og danner ved gaarden Haatveit H6–9tPjb8S(’7l., der har et steilt og stort fa1d. Øverst i Sundbygden forener den sig med Da1saaen. I begge disse aaer er der flødningsdamme, f. eks. ved gaarden Hemmingstveit i Morgedal; indenfor disse damme samles tømmeret og slippes ud ved forefaldende flom. I Sundkilen sorteres det og føres i flaadevis til Skien. Tømmerflødningen besørges af en fællesflødningsforening; det aarlige kvantum tømmer, som flødes, har været omkring 15OO tylvter. Foruden den førnævnte fos findes i elven to andre fosse, nemlig Land.Su(Prk)juka1Z– med et samlet fald af 9.4 m. og Rjuk(mtfos med 25 m. samlet fald, der begge er til hinder for flødningen. I Landsværkrjukan var anbragt en skjærm. I 1882 foretoges yderligere sprængningsarbeider, navnlig bortsprængtes en fjeld-