Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/171

Denne siden er ikke korrekturlest

158 BRATSBERG AMT. Mandsværk. Elven er 2O.ä km. lang, har en temmelig ubetyde1ig bredde og dybde, men er næsten overalt saa stridt strømmende, at den kun paa enkelte faa steder kan vades. Dalføret, hvor- igjennem den gaar, er i regelen meget trangt med enkelte spredte sætre. Kort efter at have optaget Smaaelven fortsætter Frolands- elven østlig helt til udløbet i Tokke. Dalføret, hvorigjennem Frolandselven gaar, er ovenfor Botne- vatn en høitliggende fjelddal med nogle sætre. 3 km. nedenfor vandet ligger de øverste gaarde i dalføret i den ganske tæt be- byggede grænd, Frol(mdsgræn(len, og nedenfor denne er der en ganske tæt bebyggelse paa begge sider af elven. Ved gaarden Undedal, 5.Ö km. ovenfor udløbet i Tokke, optages fra nordvest en 3 km. lang bæk, og herfra gaar vasdraget, i almindelighed under navn af Botnedalselve11 med jævn, rolig strøm gjennem en forholdsvis rum dal med høie, stei1e dalsider. Elven grener sig ofte her i flere arme; ved Undeda1 er elvens høide over havet 204 m., og ved udløbet i Tokke ligger den i en høide af 88 m. o. h. Faldet er stærkest koncentreret paa den nederste km. af elven; elven er her meget stærkt st-rømmende imellem høie bred- der, som bestaar af fast fjeld, men ellers er faldet jævnt fordelt, og der er intet egentligt fossefald i den nedre del af elven. Ovenfor ved gaarden Rui i Frolandsgrænden er derimod et fossefald. Botnedalselven falder ud i Tokke ved Vistad-gaarden, 3 km. ovenfor Bandaksvatn; vasdragets længde er 37 km., og dets ned- slagsdiStrikt udgjør 195.e l(m.2.] HerI’eeIVe11 eller Bolv‘ikelven danner afløbet for de betydelige vande Rørholtlangen (28.5 km.2) og Flaatevatn (2.s km.2) paa grænd- sen af Bamle og Solum herreder. Vasdraget danner først grænd- sen mellem Bamle og Solum herfeder, men kommer ved udløbet i Mevatn helt ind i Bamle, gjennemstrømmer Hellestveitvatr1. danner fossefald, der driver brugene ved Herre, og falder saa ud i Frier. Vasdraget faar ved flere tilløb en temmelig betydelig vand- masse, saaledes at tømmerflødningen fra Draugedals, Bamle og Mælums skoger for en stor del foregaar denne vei; i femaaret l876–8O flødedes i vasdraget ovenfor det sted, hvor Sagelven falder i, 31000 tylvter tømmer. Elven ovenfor dette sted er ufarbar med baad, nedenfor løber den vistnok temmelig strid, men den kan passeres med pramme indtil broen ved Herre. Ved Herrebakken, ca. 330 m. nedenfor broen, har elven grundet sig op, saaledes at der selv i det dybeste elveleie neppe er l m. vand. Over denne grund er anbragt en lændse.