Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/195

I82 BRATSBERG AMT. Ager og eng udtrykt i 0,‘o af herrcdets areal. Bø . . . . 7.l Hollen . . 6.3 Bamle . . . 6.l Solum . . . 6.l Hitterdal . . 5.9 L11nde . . 5.7 S1emdal . . . 4.0 Sannikeda1 . . 3.8 Seljord . . Laa-rda1 . . 3.0 Hjartda1 . . 2.2 Kviteseid . . . 2.1 Drangedal . . . 1.9 G–ransherred . . . 1.9 Hovin . . . . 1.8 Mo . . 1.7 Vinje . . l.2 Tinn . . . l.1 Nissedal . . l.O F yreSdal . . O.9 Rauland . ............ 0.47 Tallene viser, at de lavtliggende herreder med kalksten og lerskifer samt mai-int ler og sand som undergrund, har forholds- vis det største area1 dyrket jord. De klimatiske betingelser for jordbruget i amtet er i det hele gunstige, og i de dele af amtet, som ligger heldigst til, ligesaa gunstige som nogetsteds i vort land. Men den største del af amtet ligger forholdsvis høit over havet. Af det hele amts fladeindhold ligger ikke saa meget som en trediedel under 314 m. (1000 fod), medens omkring en ha-lvpart ligger mere end 627 m. (2000 fod) over havet. Kom dyrkes i Øvre Telemarken tildels i betydelig høide over havet; i Rauland, ikke alene ved Totakvatns bredder i 685 m.s høide, men ogsaa ved Møsvatn, 902 m. over havet Man kan her ikke altid gjøre regning paa modent korn. Man søger at bøde paa den korte sommer ved at begynde vaar- aannen saa tidligt som muligt. For at faa sneen til at smelte- paa ageren bruger man «aatkastning», det vil sige, man strør myr- jord udover sneen, saa at solstraalerne faar mere magt. Vaar- aannen pleier derfor at være færdig ligesaa tidligt i de høiest liggende bygder som nedenfor.