Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/202

JORDBRUG. 189 Komvn-er-. [ Poteter. M C i Op. Ned. I Op. Ned. Anm. Ton. Ton. eAu“ Ton. Ton. l886 . . . 3 795.6 40.5 l I886 . 2.0 6O.8 l887 . . . 4 l67.9 33.3 M l887 . – 56.6 I888 . . . 4 200.7 I5.8 i I888 . – 8O.:3 I889 . . . 4 376.7 l9.8 W l889 . 1.9 45.1 I890 . . . 4 920.3 23.9 M l890 . 1.2 55.l I891 . . . 3 952.8 8.1 ’ 1891 . l.l 49.5 I892 . . . 4 ll5.l 0.3 I892 . – 62.6 1893 . . . 3 544.7 – 1893 . – 45.8 I894 . . . 4 693.4 7.9 Þ l894 . – 44.0 l895 . . . 5 108.3 2.2 l 1895 . 2.6 33.3 I896 . . . 6 981.9 2.5 l l896 . . 57.9 42.9 I897 ...... 5 324.8 8.9; 1897 ..... 26.2 26.0 I898 ...... 6 858.5 l7.8 A 1898 ..... l7.3 85.9 Gjennemsnitlig ton 4 618.1 13.9 Z Gje11nemsnitlig ton 8.4 62.9 ä –-.–Ì– – – – Ý –-–-–“–ï. –„, n,–-– –ÀÄ „. „–„t, Poteter. Noget før l76O har poteten været dyrket i Kragerø og omegn. Herfra fik nemlig i 1758 guldsmed Engelbrekt Resen, der tidligere havde været bosat i Kragerø, men nu eiede gaarden Haatveit i Mo præStegjeld i Øvre Telemarken, omtrent 2O poteter, «der, delte i fire Stykker, samme Aar gav en Avl af omtrent 3 Skjæppe1–». 1O–2O aar efter sees poteterne at have været almindelig dyrkede overalt over hele Telemarken, hvor de sammen med bygmel blandt andet benyttedes til bagning af fladbrød. Lund skriver i sin beskrivelse af Øvre Telemarken 1785: «Blandt de i Øvre Te1lemarkeu brugelige Sæde-Arter er fremdeles Pof(etes eller Kartøfler. Denne Sæd, der er saa meget mere nyttig, som den er nærig, villig overalt, og hverken af for megen Kulde eller Varme lader sig hindre, kommer man, end- skiønt den i de fleste Kald er bleven almindelig, dog ikke saa fort med, som var at ønske: Aarsagen er, at man ligesaalidet giver Potæterne dyb og løs Jord nok at voxe i, som man veed af at hybe dem, da begge Dele er fornødent, naar man skal høste nogen retskaffen Frugt af „samme, hvilket jeg af egen Er- faring kan sige; hvorfore de Potæter, som i Øvre-Tellemarken avles, gierne altid ere smaa.» Om poteternes dyrkning beretter lVille.– «Potatos, kaldet Jordæbler, blev her indført i Aaret 1768, men har og været nær ved at udryddes, da Smagen var sød om Høsten, men beesk om Vinteren, og foraarsagede Brækning. Dog har de sidste indfaldende Hunger-Aar lært dem at begynde