Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/208

JORI)BRUG. 195 ()mkostningerne ved rydningen af 1 maal er ogsaa særdeles variable. I Nedre Telemarken er de lave som i Jarlsberg og Larvik amt, de er høiere i BamIe, som i enkelte herreder har meget god, men ofte stenet jord; i Øvre Telemarken er rydnings- omkostningerne høiest, som disse tal viser: Værdi af Omkostn1nger ved ryd- 1 maal jor(1. ningen af 1 maal. Ex. Ex. Nedre Telemarken . . 55.00 29.20 Bamle ..... . 87.9O 40.00 Øvre Telemarken . . . 140.6O 9O.20 I“IaVedyrkI1iI1g. Det til kjøkkenhavevækster i 1890 benyt- tede areal angives efter opgaveme fra 1890 for det hele amt til 5 711 ar, hvoraf i byerne 1 203 a-r og i landdistrikterne 4 508 ar. I Bamle fogderi 2221 ar, i Nedre Telemarken 1511 ar, i Øvre Telemarken 776 ar. I Skien 457 ar, i Porsgrund 649 ar, i Brevik 48 ar, i Stathelle 27 ar, i Langesund 3 ar og i Kragerø 19 ar. For dyrkning af grønsager har befolkningen endnu ikke syn- derlig interesse, og der savnes den fornødne kundskab i grøn- sagers dyrlming og anvendelse i husholdningen. Det største areal benyttet til kjøkkenvækster har Gjerpen l130 ar, derefter kommer Solum 719 ar, Hollen har 413 ar, Skaatø 357 ar, Eidanger 228 og Bamle 208 ar; men alle de andre herreder har mindre end 2O0 ar til kjøkkenvækster. I Øvre Telemarken har Kviteseid 139 ar og Seljord 111 ar. Porsgrund by har, som berørt, 649 ar, som er optaget af kjøkkenhavevækster, eller dette areal er i Porsgrund ikke meget mindre end area1et i hele Øvre Telemarken 776. Det area], som er optaget af andre rodfrugter end poteter, udgjør i det hele amt med byerne 4 508 ar, deraf i byerne 337 ar, i Bamle 2 438 ar, Nedre Telemarken 328 og Øvre Telemarken 36O. Af herrederne har Drangedal det største areal optaget af andre rodfrugter end poteter, nemlig l O04 ar, derefter kommer Gjerpen med 879 ar. I kjøkkenhaven dyrkes sædvanlig kun de almindeligste kjøk- kenhavevækster, gulerødder, næper, kaalrabi, kaal, rabarbra og løg. I nogle præstegjeld er der et par gaarde med mere udviklet havestel, saaledes i Gjerpen, Eidanger, Ho]len, Skaatø, Se]jord. Skaatø er mest fremme i havedyrkning, og det er bønderne her, som forsyner Kragerø med grønsager. Men i det hele er det ikke alminde]igt, at der er større kjøkkenhaver til gaardene, og i Telemarken indføres kaa1 fra Kristiania. Kjøkkenhaven omfattes ikke med saamegen interesse som dyrkningen af frugttræer, men der er gjort adskillige anstrengelser