I98 BHATSBEBG A1u“r. maaned er varm, og morbærtræet kan vokse her, saa man endog har fodret nogle silkeorme. Den ægte kastanje blir dog ikke moden. En større planteskole er i 1896 sat igang paa gaarden Aah-re i Gjerpen. Den er paa 43 maal jord, og den vil, naar den kom- mer i fuld drift, kunne levere 12000 træer aarlig. Om frugtaVlen i forrige aarhundrede beretter Wille i 1786: « Det er 3O Aar siden her kom Frugt-Træer paa Præstegaarden. For 20 Aar siden begyndte man med største Bekostning at anlegge de tre her værende Haver, og forskrive Træer fra Sønderborg. Ad- skillige Uhe1d, som en Gartner kunde have vidst at undgaae, har ødelagt mange af disse Træer, og Vondens Tænder endnu flere. Da ingen af Bønderne havde Lyst til Træer eller vidste nogen Maade at faa dem, blev alt uforsøgt, indtil nogle lærte at pode sød Frugt i de her voxende Vild-Æbler. Det er derfor l7 Aar siden, at Opsidderen paa Gaarden Nattedal tillagde sig tre Træer, som de allerførste i Sognet, da hans Søn havde lært at pode. At denne Haandtering siden ikke synderlig har udbredt sig, kommer dera-f, at man ikke forstaaer det allerringeste ved P1antning, Beskiæring eller andet, og er Rips, Kirsebær, Æble- og nogle faa Blommetræer, de eneste man veed af; derimod er ikke et eneste Træ eller Urtehave at finde i det øverste Annex. Ellers have adskillige i de andre to Kirkesogne indseet den Nytte og Besparelse, som Urtehaver give i en Huusholdning, og derfor an- lagt smaae Hav-er til Grønkaal, Kaalrabi, Roer, Gulerødder og Thimian, som ere de eneste Sorter de have faaet Smag paa.» Om havedyrkningen i Gjerpen i forrige aarhundrede ytrer Lø1)enskiold.– «Her opelskes nu Humle, Urter- og Frugt-Haver meere end forhen.» Om havedyrkning i Bamle ytrer han: «Have-dyrkning blandt den gemene Mand er meget forsømt til en betydelig almindelig Skade, og hvor der hos disse findes Frugt-Træer ere de fra de ældgamle Tider, derimod er dens Drift hos dem oven for Bonde- Standen en tiltagende Bestræbelse. Her falder hos de flittige baade alle Slags Kiøkken-Sager i Overflødighed og Træe-Frugter; her voxer endog Meloner og Færskener, her haves og smukke Buegange.» Videre oplyser Løvenskiold fra Bamle fogderi: «I nogle Haver findes ret udmærkede Træer af de beste og rareste Slags. Endog i øvre Tel1emarken findes de skiønneste Engelske Pippings-Træer dog paa faae Steder. Hør- og Hampe-Avlingen er paa mange Stæder yppig. Alleer af vilde Træer anlægges alt meere og meere; Senep, Peberod, Cameel-Blom, Braate-Næper eller Roer saaes, sættes og avles, det sidste Slags mest i Solum og Mælum Sogne, hvorfra store Mængder ved Bønder hentes vestenfra-. Her nedlægges
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/211
Denne siden er ikke korrekturlest