Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/228

FHE1)R1FT. 215 Grutte Graskeg er nemlig efter Molkte Moe Djævelen; men i hans billede fremgaar flere træk fra sagnene om 0din. Senere holdtes det her omtalte marked i Røldal, men da man der var utilfreds med den skade, hestedrifterne foraarsagede paa ager og eng, flyttedes ma1–kedspladsen til Saltpytt, et øde og ubeboet sted midt paa grændsefjeldet, hvor der, endnu i Land- stads tid, 8 dage efter Jonsok holdtes hestemarked, og hvor en stor folkeforsamling i flere dage og nætter holdt til under aaben himmel. Nogen uorden eller forbrydelse vides ikke at være bleven begaaet ved dette ældgamle besynde1–lige og selvdannede marked. Faar Og gjeter røgtes i amtet ikke med den omhu som storfæet. Faarene er i regelen smaa og daarlige. Det er for- søgt at forbedre racen ved cheviotvædere, og desuden kjøbes aarlig nogle blandinger af cheviotfaar fra det Vestenfje1dske. Til forbedring af faar-eholdet blev der af landhusho1dnings- selskabet i 1894 indkjøbt fra Statens stamschäferi paa Hodne en hjord af cheviotfaar bestaaende af 9 faar og 1 væder, der blev stationeret paa Jomfruland. Der har været megen rift efter lam fra hjorden. Selskabet har ligeledes ydet bidrag til indkjøb af mindre hjo1–der inden enkelte bygder. Ny stamhjord af cheviotfaar blev indkjøbt i 1898 paa sta- tens stamschäferi paa Hodne. Hjorden bestaar af 8 sauer og 1 væder og er stationeret i Bo-unkeberg. Faareholdet er blevet stærkt indskrænket, og det ansees ikke for lønnende. For Bratsberg amt er besætningernes størrelse ifra aarene 1875–90 forringet med 34.5 procent mod 16.2 procent for det hele rige. Antallet af faar, som føres nedigjennem Løveidkanalen, er meget forskjelligt. Det udgjorde i aarene fra 1890–94 6OO til 73O stykker, steg i 1894–95 til 12O0 stykker; i 1896 ud.førtes 760 og i 1897 hele 2300. Faarene iBratsberg amt er alleredeiforrige aarhundrede blevet blandet med engelske faar. Saaledes skriver Løvenskiold: «Engelske Faar holdes paa mange Stæder, men den Mængde disse fortære af fiint Høe i et Foder manglende Land vil neppe kunde erstatte den Fordeel man af dem forventer sig; paa min Gaard fødes endeel Norske Faar, som meest nyde det halve Foder i Tolle-bar, og naar jeg samme ikke længere kan forskaffe, ind- stilles den Lyst; da jeg udregner med andre Landmænd, at 3 Faar æde af Høe-Laden det, hvoraf en Koe kand fødes, hvis Pro- duct er en meere væsentlig Fordeel end den blotte Uld af Faa-