Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/236

BEBYGN1NG. 223 Etager høi, kaldes den øverste Høi-Staago, og af saadanne gives her 11 i Sognet (Seljord). 2) Elhuset (o: Ildhuset), hvor man holder til om Sommeren, og som bestaaer paa de fleste Steder af en Røgst11e, uden Vindue, med en aflang Muur paa Gulvet, hvorpaa Ilden haves, og et Hul paa Taget, hvorigjennem Røgen trækker op, og hvorfra Lysning nedfalder. Skiønt Røgstuer til daglig Brug, hele Aaret om, ere for det meste gaaet af Brug, gives her dog endnu 5 i Sognet. 3) Lo.ftet, som bestaaer af to Etager, hvoraf den underste tiener til Stabur, at bevare alle Madsager i, men den øverste til andet Brug. Denne Bygning opføres med al muelig Flid og grund- fæstes paa fire Stolper. Rundt om den øverste Etage er Gange, hvortil gaaer en Trappe. Inden i ere Væggene betrukne med Klædevahre og rundt om dem staae Kister, hvori bevares deres Gangklæder og andet. Dette Værelse er det fornemste paa Gaar- den, hvor Brud og Brudgom skal sove, og Fremmede skal beværtes og herbergeres, og hvor deres fornemste Sager haves. 4) Fæehuset hvori er Faarehuus og Afdeelninger til Kalve og Sviin. Her findeS en Hylle med en Stige til, kaldet Fjøsjeld, hvor Pigerne have Natteleie om Vinteren. 5) Hestestald med et Loft oven paa, kaldet Staldtrær. 6) Et Avlingshuus som bestaaer af en Loe og Lade med Side- bygninger, kaldet Skiku og Skaale. 7) Et Tørkehuus, kaldet Badstue, og 8) en Smidie, best et Stykke fra Gaarden. Husene er opbygte af Træ med fire Hiørner, og sammen- fældede af Tømmerstokke, hvorimellem er lagt Moos til Tættelse. Paa et Loft paa Gaarden Aasheim, opført for lang Tid siden, finder man K1æde istedet for Moes mellem hver Stok. Taget bestaaer enten af Birkebark, kaldet Næver, og Græs-Tørv ovenpaa; eller og af Næver og Spaan ɔ: korte, tynde tilhugne Fiele, hvoraf den ene legges paa den anden.» I fjeldbygderne har det vistnok paa sine steder været daarligt nok med bebygningen. Wille-beretter om nogle gaarde ved Møs- stranden, hvilke da hørte til Seljord: «Skinderland, som med Pladsen Hove er det yderste af Præste- gieldet. I indvortes Godhed er det vel den ringeste, men da Beboerne her og de fleste andre Steder paa Møstranden ere næsten som de Vilde, og ernære sig med Betlerie, saa er den og et Mønster paa Uselhed, især gielder dette om Fivilbø, en 3die Deel deraf, hvor der kun findes 4 Hytter. Stuen er 4 Alen i Fiirkant, uden Vindue eller Hul paa Taget, da Skorstenen og Sprækkerne i Døren, som neppe er 1IZs Alen høi, ere de eneste Aabninger for Dags-Lyset; forresten er den som de andre Huse opbygget af krogede Birketræer neppe 3 Tommer tykke, hvis aabne Mellem-