Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/242

V.æ:KST1.1vHT. 229 henover sandstranden. Den noget sjeldnere østersurt (9ZW(’IJZI(t)II)Il(O’i(I maritim-a) er helt over blaadugget og meget Saftfuld; den har vakre rent lyseblaa, undertiden hvide kroner, har lang, krybende rodstok, og dens blade har en østerSlignen(le smag; endelig vokser paa stranden to skjærmblomstre(le pla-nter, strandkjeks (halos(ia.v -S’(’OZi(’tl7Il;) og en kvanne (ar(–h(mgeli(“a litoralis), der begge har en meget stærk lugt. De allerfleste af de ovenfor nævnte planter har meget tykke, saftfulde blade med mer eller mindre blaagrøn faVrve. Mellem den øvrige mer eller mindre graagrønne vegetation liver enkelte op ved blomster med friske farver, saaledes de to vakre erythræaarter, den ene med meget smaa, den anden med større, friskt røde blomster; den storblomstrede art staar ofte tæt sammen, og sees med sin røde farve paa lang afstand. Som Sjeldenhed vokser paa amtets strandl(anter, f. eks. ved Langesund. Brevik og et par steder i Bamle den til valmuefamilien hørende gf(m(„–in-m luteum. som har store, gule kroner. Paa langt hold sees ogsaa strandvortemelk (euphorbia palustri.v) ved sin friske, lysgrønne farve; den er høi og staar gjerne sel- skabelig i klynger; stænglerne og grenene er fyldte med en hvid melkesaft. Den holder sig mest længere oppe paa stranden, lige- som strandvindelen (k“om)olvulr(s s(ɔpium-), en slyngplante med store l1vide, klokkeformede blomster. En del græslignen(le vækster har saa lange jordStængle1–, at man kan forfølge dem flere meter henover sandStranden; dette er f. eks. tilfælde med sandstorr ((“are.1“– arenaria), hvis overjordiske sl(ud viser den retning, plantens un(lerjordiske dele har. Den høie statelige stra-ndrug ((1lymus (Il’(’R(l)’ï’llSZ) danner paa sine steder tætte klynger. Den temmelig sjeldne kaliurt (2salsola kalæ), som er stærkt t-ornet, vokser nu og da paa enkelte strandbredder, f. eks. i Bamle og paa Lange ved Langesund. Paa strandkanterne vokser ogsaa mange planter, som egentlig ikke hører hjemme der, og af hvilke enkelte optræder med strand- plantekarakterer. Saaledes faar den gulblo1nstre(le tiriltunge eller jomfru Maria-s guldsko (lotus COI’Y)“í(“llZ(tff’l(8) meget tykke blade, det samme er tilfældet med balderbraa (mafri(:aria iIl()dO)’(2), og aker- tistelen ((“ll’–S“íl())l au-erese) optræder paa stranden meget mere tornet end ellers. “ Pl(mter paa de –S)ll-ltZ(Zl’c’I1(Z6’ silm“klipper i havets nic:ea1( eller .f(l(I meter over dette I Langesunds nærmeste omgivelser er der et ret interessant plantese1skab. Over Store strækninger danner reinblom (d1ryas o(“tope(al(r) et tæt dække. Denne plante hører ellers hjemme paa flere af vort lands høifjelde, og er en af de sjeldnere fjeldplanter. Det er derfor ret eiendommeligt at se den i havets niveau og i uvant