Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/250

Denne siden er ikke korrekturlest

V‘–EKSTLIVET. 237 ensformig. Paa de tørre furumoer f. eks. mangler ofte al vegeta- tion, og bunden dækkes af nedfaldne barnaale og kongler, eller plantevæksten udgjøres af nogle faa lavarter, som islandsk lav og rensdyrlaven og mosarter; den fanerogame vegetation ind- skrænkes til lyngarter og risagtige vækster og enkelte græsarter. De tætte granskoge har ligeledes en ensformig flora. Granen er i en udpræget grad et skyggetræ, som hemmer anden vegeta- tion, idet den udestænger lyset. I bunden vokser foruden sop- arter mest moser med kraakefodarter, bregner, eller af blomster- planter mest græslignende vækster. Den lille hvidblomstrede skog- stjerne (tr-ientalis orm-opæa), bittekonval (majanthem-um b(folium) og den lille vellugtonde l-im:æa borealis virker oplivende i ensformigheden. Man kan dog ogsaa finde Sjeldenheder i vore dybe skoge f. eks. langs bække, saaledes vokser det sjeldne græs (–i)ma pen- (lula ved Ruim nær Bandak. Hvor barskogen opblandes med andre træer, som de haard- føre asp, graaor, hegg eller rogn, faar lyset mere adgang, og flere plantearter kommer til, uden at vi dog nogengang kan tale om afvekslende eller artsrig naaleSkogveg(1tation. Floram i birk(1skogPn() paa þel(let. Ovenfor bartræernes grændse danner høifjeldsbirken (betula odorata) et belte, med enkelte andre træer iblandt, som hegg og rogn. Plantevæksten i birkeskogen udgîjøres ikke af svært mange arter. Men skogen afbrydes paa sine steder af frodige græslier, hvor græsset kan blive meget høit, og hvor flere statelige planter optræder. Her finder vi torhjelm eller tyrihjelmen (a(–onitum septentr‘ionale), en stor art soleie med hvide blomster og blade lig den foregaaendes, ranum“ulus a(:omÎtij’olius og turt, bjørneturt ( mul- gedium alpinumj med rige, blaa blomstersamlinger; dens unge blade spises af nogle som salat; endvidere kvannen og lægebaldrian (vale“1–-iana sambuCi-folia), gjeitskor (epilolrium angustijolium), en art tistel ((?irs“ium heterophyllum) med rødblaa kurve og store, under hvidagtige blade, samt fjeldformen af vor almindelige syre (rumex aCetosa), den storblomstrede skogforglemmigei (myosotis silvafiCa) o. fl.; desuden enkelte høie græs, som rørhvein ((:alamagrostis phragm-itoides) og miljegræs (milium e.ffusum) samt et par bregnearter. Foruden disse planter, som er karakteristiske for hele landets fjeldlier, findes iTelemarken tre arter, hvis egentlige hjem er Sydeuropas fjelde, og hvoraf ialfald de to har en ringe udbredelse i Norge; disse er: Søte, søterot (gentiana purpurea), som er vel kjendt af bøn- derne paa grund af sine medicinske egenskaber; den er derfor gjennem lange tider bleven samlet og solgt til apotekerne. Denne plante findes fra bartræernes grændse til høit over birkegrændsen.