Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/251

238 BRA’I’S13ERG Au-r. f. eks. i Tinn, Vinje, Totak, Haukeli og Seljord; paa de to sidste steder vokser den endog over vidjernes grændse; den er alminde- lig, men dog i aftagende. Vadderot (phyf11–ei-ma spirat“m) har smaa, gulgrønne blomster-, endestillet aks, som, naar det er ældre, blir langt og cylinder- formet. Roden har en gulerodligne11de smag Planten er meget sjelden og findes omtrent ikke udenfor Telemarken, hvor den vokser i lierne ved Møsvatn og ved Totak. Hi(:ra(“iu“m (lllT’(Z)lff7.(I(‘“2t7Il S glau(“11s(e)is-, en art svæve med vakre, stærkt røde kurve, vokser i fjeldlierne i Telemarken, f. eks. i Sel- jord, Rauland, ved Botten og Krokan. En form af den (h. sativ:1m-) er funden i en eng ved gaarden Haven nær Skien. Ií)j1ɔJ(iKflora(1n. Hvor birkeskogen ophører, begynder de graa vidjers belte, dannet af sali.1r glau(Wa, Z(l]2(lf(l og lappo)zum og andre buske iblandt, som ener, fjellra-pe (dvergbirk) og grønvidjer f. eks. saliæ hastata, nigriCa)rs og phyliCz)’olia. Tilsammen danner disse buske mer eller mindre tætte krat. Endelig ophører ogsaa buskvegetationen, og øverst ligger det egentlige høifjeld, snaufjeldet, der ser ud som et san1menhængeude, gulgraat tæppe. Dette helte er ogsaa blevet kaldt lavbeltet, da den væsentlige plantevækst her udgjøres af lavarter. Paa amtets fjelde finder vi, naar vi undtag-er den før nævnte søterod, ikke stort andre fjeldplanter end de1n, vi finder paa fjeldene gjennem hele landet. I selve lavdækket er der faa fanerogame planter at flude, hist og her afbrydes dækket af tuer med frisktfarvede blomster, som den 1ave, røde fjeldSmelle 6s“ilene (l(’(M(Z2Z9), og 1yngarterne, gra-plyng (aZal(?a pmeumbens), blaalyng (phyllod()(:(* Cærulea), eller den lille, fine (mdromeda hypnoides med moslignende stængel og blade og gulhvide blomsterklokker; alle disse har en tueformet vækst, hvorved de breder sig til siderne. De fleste planter finder man langs fjeldbækko11e eller i klippe- rifterne. Bækkebredderne skiller sig ud paa lang frastand og tager sig ud som et friskt grønfarvet baand, Som snor sig gjen- nem lavørkenen. Her vokser hele kranse af gul- eller brunblomst- ret sa:1:ífraga ai.2oid(1s og den lille vakre, vellugte11de fjeldviol (viola bi;flora) og pe(li(ïularis lapp()ni(“a, en art myrklæg, begge lige- ledes med gule blomster. Og sammen med dem kommer saa andre til med vakre, kraftige farver, som de stærkt blaa arter: veroniCa alpim1 og g(?YlZí(l7lW(l nival-is, en søteart, hvis blomster kun i solskin er aabne, endvidere nogle med hvide blomSter, som cere- stium trigym1m, den lille –S–a;mZfraga rivularis, den røde mjølke, opi- lobium alpim1m; endvidere kan nævnes petasites tfl“–igida og „erigeron unifloru“m, og de tre arter carex med vakre, sorte aks: aarer atrata,