Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/259

246 BRATsBERG;mT. «Kongen har befalet Claus Huitfeldt at færdigl1olde jern- hytten til kongens behov; naar derfor han eller hans fuldmægtig tilsiger dem, skulle de hugge kulved og føre den, hvorhen det befales; om der, medens dette arbeide staar paa, udskrives nogen almindelig kongeskat, da skulle de for dem1e være for- skaanede.» Bestemmelser om, at bønderne i Bratsberg amt skal føre ved og andet til jernhytterne, findes ogsaa fra Fredrik II’s tid. Fra Christian IV’s tid er en- del breve om skogene og værkerne: Da kongen i 1624 gav Johan Post og Herman Krej’ting privilegium paa jernværker og alslags gruber, som “han selv ikke vilde drive, bestemtes om Skogene: «Compagniet maa uforment bruge de næste vore og Kronens Skoge, som hos Hytterne ere, til Kul at brænde og bekomme, saa og til Bygning saa meget, de til samme Værk at bruge behøve – dog Adelens og Bøn- demes egne Skoge belangendes, med dennem haver de selv at handle.» g Senere fik Johan Post med kompagni og arvinger bevilget «de Grunder og Jorder, Vand-Strømme, Skoge og Fosser til evin- delig Eiendom fri og frelse, som dertil (ɔ: til bergværksbrug) be- leiligst, bekvemmeligst og brugeligst være kunne, hvilke Skoge, Grunder, Jorder, Vand, Strømme og Fosser dennem af vore Om- “budsmænd paa vore Vegne uden Ophold skal skjødes.» «Ingen maa sig understaa at forpagte lade nogle af de Skoge, som er beliggende paa 4 Mile nær de Hytter og Hammere, som allerede er i Brug, saa og ei heller de Skoge paa 4 Mil nær de Steder, som herefter kan optages til Hammere og Hytteværks Brug, som forbemeldt er.» ’ Jernkompagniet siger, at «de Bøn(ler, som vi (Kongen) til- forn naadigst har bevilget, at maa for Betaling kjøre Ved til Værkerne, ikke mægtige skal være Værkerne at befordre med Kjørsel, som det sig burde». Kongen bevilger da «af synderlig Gunst og Naade, at alle vore og Kronens, geistlige og Odels- mænds Bønder runden omkring paa en halv Mil nær Værkerne maa og skulle for Betaling lade sig bruge med deres Heste og Vogne, til hvis Arbeide saaledes udi Værkerne kan falde». Christian IV er saaledes den egentlige ophavsmand til for- ordninger, der se11ere, eftersom de udvikledes, blev saa trykkende, at folk foretrak at brænde sine skoge op fremfor at have alt det bryderi med kulkjøring til indtægt for priviligerede personer. Da Jens Juel af Christian IV overdroges sølvværket paa Kongsberg, fik han bruge «vore og Kronens Skoge, som hos samme Hytteværk liggende er, til Kul, Bygning og grov Ved, saa meget til samme Værk kan behøves og gjøres fornøden».