Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/260

SKoG OG mYnEn. – 247 Privilegium for Hollen (Ulefos) jernværk bestemmer„ at værket skal «af alle de Skoger, som det beleiligt er, det være sig enten Kongens egne, Præstens eller andres ubehindret nyde Kostveds Hugst, som foreskrevet er». Eierne nærmest omkring gruberne skal ganske afstaa disse til værket for en billig pris, hvis de ikke er tilfredse med en lidelig skogpenge. Hvis der skal anlægges flere hammere eller ovne, da skal ingen nægte skog og grund mod billig betaling. Bønderne omkring er pligtige til at kjøre sætteved, jernsten og kul. (20de febr. 1672). Ved resolution af 15dejuli ]72] approberedes circumferenceakt for Kongsberg sø1vværk, hvorved 1460 gaarde blev underlagt circumferencen. Af disse var 132 gaarde af Hitterdal,Lilleher1–ed og Gransherred i Telemarken. I virkeligheden gik der langs hele den norske kyst en kjede af circumferencer fra Kristianssand til Moss. Den begyndte med Vigelands jernværks eircumference efter circumferenceakt af 1792, strækkende sig 1 mil vestenfor Kri- stiansand. Denne eircumference afløstes af Frolands Værks af 3die juli 177O. Derefter kom Nes, Egelands, Fritsø, Bolvik eller Vold, Fossum, Ulefos eller Hol1en, Eidsfos, Kongsberg, Hassel, Dikkemark. Bærum, Hakkedalens værkers circumfereneer, indtil kjeden afsluttedes med Moss jernværks eircumference Circumferencerettighederne ophævedes ved lov af 1ste juli 1816. TiIVækSt Og beStaI1d. De herreder, som leverer meget kjøbmands1ast eller andet stort tømmer, er først og fremst de, hvor ei alene skogens a-real er stort, men hvor tillige befolkningen er forholdsvis liden, saa at forbruget i distriktet er 1idet.“ Saadanne distrikter er i Bamle fogderi: Drangeda-l og Slem- dal og i Øvre Telemarken Nissedal og Fyresdal, Gransherred og Hovin, ogsaa Kviteseid og Vinje. I Nedre Telemarken leverer Hitterda1, Saude, Bø og Lunde kjøbmandslast og andet stort tømmer, og noget stort tømmer lever-er alle Bratsberg amts herreder undtagen R–auland. Om skogenes bestand heder det i nogle herreder, at den gaar mærkbart ti1ba-ge, betydelig tilbage og noget eller lidt tilbage. I nogle herreder heder det, at der er ingen mærkbar for- andring, eller at bestanden er uforandret. I Nissedal heder det, at skogen maaske gaar noget frem, og i Fyresdal heder det ogsaa, at bestanden gaar noget frem, men dimensionerne tilbage-. For nogle skoge er der gjort tilvækstberegninger i anledning af de skoglaan, som tages i hypothekbanken. Der anføres de