Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/270

skee OG mYHEH. 257 flødningsforening. G–ryteaaen, Tokke-, Dale- og Haukelivasdragets fæl1esfledningsforening. Rukkeaaen, Rukkeaaens fællesflødnings- forening. Daleaaen i Mo, Tokke-, Dale- og Haukelivasdragets fælles- flødningsforening. Tokke, Tokke-, Dale- og Haukelivasdragets fællesflødningsforening. Vikaaen, Hei(lalsm0– og Øifjeldsvasdragets fællesflødningsforening. Ba-msaaen, Høidalsmo- og Øifjeldsvasdra- gets fællesflødningsforening. (ZfY6(I(l(’)2, Høidalsmo- og Øifjelds- vasdragets fællesflødningsforening. Dal()aa(w i Kviteseid, Dale- og Dampedalaaens fællesflødningsforening. Damp(1(lalaam, Dale- og Dampedalaaens fællesflødningsforening. Eikaa, Eikaas fæl1esflød- ningsforening. Hovedv((.9draget: Hjukseelven, Hjukse- og Løvaasvasdragets fællesflødningsforening. I følgende ele)e foregaar privat flø(lning.– Tim2Ps vasdrag.– Bernaaen, Lure, Aakliaaen, Daarstulaaen. Bø vasdrag.– Manndøla, Grunne, Maneimelven, Bjørn(løla og I–Iønnse. Ulefbs vasdrag.– Tansaaen, Lisleaae11, Berda1saaen, Smaagaaen, Grøn1iaaen, Mjaavasaaen, Holmevasaaen, Teksbergaaen, Kileaaen, Skoelven. Hovedva-s“draget.– Kleveraaen, Falkumelven. I de dele af Skiensvasdraget, som er kanaliseret, foregaar den fuldkomneste flødning. Man kan her bestemt angive tiden for tømmerets ankomst, er fri for elvespild, da tømmeret altid føres i flaader, og man kan endog fremføre de enkelte mærker og dimensioner særskilt Tømmeret flaa(lelægges i Bandak, i I–Iitterdalsvatn og Norsjo og føres gjennem sluserne paa Bandak-Norsjøkanalen, gjennem sluserne ved Løveid og Skien til udskibningsStederne ved Skiens- fjorden, uden at flaaderne rives. Dimensionerne paa saadanne flaader maa rette sig efter kanalens dimensioner. I regelen maa flaaden være O.5 m. smaler(1 og 3 a ét m. kortere end slusekammerne og ikke stikke dybere, end at der mindst er 0.2–0.3 m. vand mellem flaaden og slusetærske1en. De paa Skienskanalen anvendte flaader dannes ved først at ordne til et ca. 6 m. bredt tømmer1ag, ovenpaa dette lægges en baghun –- saakaldt strøhun – der er forsynet med en ca. 6 cm. tyk plug i hver ende, ovenpaa denne strøhun trækkes et nyt tømmerlag, herpaa atter en strøhun, saa et tømmerlag o. s. v., indtil flaaden har faaet de reglementerede dimensioner. Den indeholder da omtrent 2O tylvter almindeligt sagtømmer. Naar saadanne kanalflaader, der oftest kaldes klubber, skal bukseres over sjøer, sammenfeies indtil 60 a 80 stykker i 4 rader. Paa elven mellem Løveid og Skien dannes lange flaader, paa indtil 36 klubber efter hinanden. 17 – Bratsberg amt