Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/294

1)YRE1.1v OG .1AGT. 281 Bæverne forekommer i Nisserelven næsten lige fra dens ud- spring omkring Vraavatn indtil kort ovenfor dens udløb ovenfor Arendal. Men de er ikke overalt fast bosatte eller jævnt ud- bredte, men holder sigi enkelte dele af vasdraget; jævnlig for- lader de en egn, som de længe har beboet, og indretter sig bo- liger paa nye steder. Nisserelvens omgivelser er næsten overalt beklædte med skog, for den væsentligste del af furu. Elvens bre(lder er dog tildels bevoksede med løvtræer, især asp, birk eller ek; løvskogen er dog ved bævernes ihærdige arbeide i aarhundreder bleven stærkt medtagen. Foruden i hovedvasdraget er der bæverkolonier i større sidedale, saaledes i Fyreselv og Gjev og ved talrige mindre vand- løb og tjern. Pindsvin (erin-aCeus en-ropæus) er ført til Gjerpen herred, hvor de i de senere aar har formeret sig i nogen grad. Af rovdyr er ovenfor under jagten nævnt bjørnen, ulven, gaupen, jerven og ræven. Af andre rovdyr forekom1ner: FHeldr(e1Penl (Fanis lagopus), der følger lemænene ned til lav- landet; for den betales ikke præmie. Græulingm (meles ta:Bus) angives som forekommende i Hjart- dal, Seljord, Kviteseid og Mo, og den findes vistnok ogsaa i andre herreder i Telemarken. Maare)a (mustela marte.s9 er almindelig udbre(lt. Røskatten (putorius erminea) og snemu-sen (putoæ“ius nival1LS) findes ogsaa i amtet. Sæler. Af sæler findes den almindelige flords(el (phoca vitulina), der til sine tider er ret talrig i Jomfrulandsrenden. I fjorden udenfor kysten findes endel hvaler; saaledes ser man hyppig den almindelige reise eller i-se (pho(;æna Commu-m29) ligge og boltre sig; den er dog nu sjeld.nere end før. Andre tand.hvaler, som undertiden viser sig i fjordene, er hvidskjævingen (delphim1.s leu(–ople-ur-us) og Spr-ingeren (delphinus deOɔhis). Enkeltvis gaar ogsaa n(ebhvalen (hyperoodon borealis) saa langt ind i fjorden. Af ba-rdehvaler sees ikke sjelden sil(lehvalm (balaenoptera mus Culus) og vaagehvalen (balaenoptera roslrata Fugle. Af rovfugle findes mange i amtet, saaledes: Landørmm (aguila Chrysaéîtos), som dog nu er sjelden at se. Ude paa øerne har tildels havørnen (haliaétos albiCilla) holdt sig. Fiske-jon (pandion haliaétos), som mest ruger i skogtrakteme og især bygger sit rede i høie furutræer, lever af ørret og over- hovedet ferskvandsfisk. Hans-ehøgen eller dueh6gen (astur palumbarius), den skadeligste af alle vore rovfugle, –er meget a1mindelig, hvilket kan sees af rovdyrstatistikken (se side 273).