Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/295

Denne siden er ikke korrekturlest

282 BRATSBERG AMT. Spm‘e;ehøgen (aCCipiler nisus) forekommer 1igeledes. Maa-vaagen (bafeo vulgar-is) findes i amtets lav1and; den er en meget nyttig fugl, idet den fortærer mus, hugorm, græshopper etc.; sin føde sluger den for det meste hel. þyel(lvaagen (arChibuteo lagopus) lever af insektlarver, mus, ryper og især af lemæn; den forekommer talrigst i lemæn- aarene. Af falke, som findes i amtet, kan nævnes: .]ag(falken (jalCo gy1y’al(“o), som forekommer enkelte steder, f. eks. i Mo. Andre falke er: Van(lri1ng.qfkZlken falro pereg-ri-m1s ), som ruger i amtets kyst- trakter. Da-erg.falken (.falCo æsalon) findes paa amtets fjelde, men fore- kommer dog ogsaa i kysttrakterne, f. eks. paa Jomfruland; den bygger sit rede i klippevægge eller lægger det under stene. End- videre forekommer taarnj“alken (julCo timmnCulus). Af ugler findes i amtet: Berguglen eller hubroen (9frix bubo) (se rovdyrstatistikken), der er jævnt udbredt saavel paa fastlandet som paa øerne; paa Jomfruland skydes saaledes 1 a 2 stykker om aaret. Ligeledes forekommer: Spurveuglen (glau(“idium pas-9erim1m), .s“neuglen eller lemænsgrisen (“nyCtea s(–an(lia(:(r), der optræder særdeles talrig i lemæn- aarene. Hos begge de sidste uglearter er hunnerne større end hannerne. Katuglm (syrnium (2ZIt(’O) er den almindeligst forekommende ugle; den er en nyttig fugl, idet den lever af mus, jordrotter etc., ja anfalder og fortærer endog spurveugler. Den ko“rf(1re(le ugle (stri.r bra(:hyotus) lever om sommeren paa høifjeldet, men tilbringer erne høst og vaar i lavlandet. Den er talrigst i lemænaarene. Af lemæn lever ogsaa perleuglen (nyClala tengmalmi Spurvefugle. Af de egentlige spurve findes i amtet: Graaspm-ven (passer domesfiCus), meget lig denne er pil.flnken ( passer montam1s), som bygger sit rede i træhuler. Bog-flnken (fring-illa CoeZ(–bs), bergjínken .fringilla monti;fringilla) lever paa fjeld- siderne. Graa-sisikm (j’r1in“gilla lina-ria) ruger i birkeskogene paa fjeldet; grønsisiken (j’r-ingilla spim1s ); sbil‘idsen (j’ringilla Carduel-is) lever mest af tidse1frø. Endvidere findes: Jernspm“:“–en (aC(–entor modularis), dompappen (fringilla pyrrhula) og gulspurvm (emberiZa Citrinella). Væsentlig i birkebeltet lever sivspum1en (eWmberiZa sChoe11–iCl-us). I naaleskogene lever korsnæbbene (lo.xia), hannerne er gulrøde, hunnerne graagule og ungerne graagrønne. Nebbet benytter de til hjælp ved klat- ringen. Deres reder er kugleformede. Naar vinteren er streng,