Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/312

F1SK1–:R1ER. – 299 Dyrelivet paa dybet i fjordene er meget forskjelligt, eftersom fjordene staar i lettere eller vanskeligere forbindelse med det aabne hav. Fjorde, der som Frier kun ved et grundt sund ved Brevik staar i forbindelse med havet, har paa dybet et saare fattigt dyreliv, er «døde fjorde», som før omtalt, medens Lange- sundsfjorden, der staar i fri og aaben forbindelse med havet, viser et rigt og mangfoldigt dyreliv paa dybet baade med krebse og fiske. I Frier er der trawlet paa ca. 50 favnes dy“b, men her findes indenfor paa det dybe vand ikke en eneste levende organisme overhovedet. Trawlforsøgene viste, at i saadanne fjorde med trange, grunde indløb er bunden bedækket med sort, stinkende mudder; der er paa bunden ingensomhelst levende dyr, og vandet har eiendom- melige fysikalske forhoId. Af krebsdyr er der langs den dybe ha-vbund overmaade mange arter. Talrige former vandrer paa eller svømmer over leren paa havets bund; disse henregnes alle til den høieStsta-aen(le krebs- dyrgruppe, de 1O–benede krebs, hvortil hører f. eks. hummer, flodkrebs, krabber og ræker. Blandt disse større krebs er der nogle og tredive arter for- skjellige ræker, flere arter krabber (taskekrabbe, troldkrabbe osv.), den saakaldte bogstavhummer osv. Af de egentlige dyb1;andsjiske. som vandrer lidet og antagelig aaret rundt holder sig paa samme sted, forekommer: 2 arter .fl2mdrer: Handetungen O)leuroneetes (ZzZnoglossz1.s§) og gabeflyndren (drepanopsetta platessoides), hvoraf den første er en udmærket vare. Nogle smaa r?m(ljísk, som den saakaldte sølvtOrsk (gadus ar- gente111s), endvidere endel haMske, som den lille svarttorsk (spinaa: niger), havmusen (“Chimaera m-onslrosa), rokker (raja elavata, radiata osv.) og slimaalen (my;rine glutinosa) forekommer nær bunden. Disse dyreformer er i vore fjorde vistnok de mest udpræ- gede konstante bunddyr paa leren. De tilhører gjennem største- delen af sit liv dybvandet. Dels er deres svømmeevne ringe, dels findes disse fiskes smaa, et par tommer lange yngel paa det dybe vand, især af haifiskene, rokkerne, s1imaalen og de oven- nævnte flyndrer. De øvrige fiske, som findes paa 1eren, som torsken, langen, brosmen osv., har en hel anden svømmeevne, og deres yngel paa- tr(e“ffes aldrig paa det dybe vand, men paa grundere vand. Krebsdyrene og de 2 nævnte flyndrearter indtager en slags mel1emstilling, idet deres svømmeevne er liden, medens deres 1arver driver. Dybvandsfaunaen har vist sig ved brugen af trawl langt