310 BHATsBERG AMT. I Tinn er der ved enkelte fjeldvande i herredets nord- vestre del fiskerboder, hvor der drives høstfiske en fjorten dages tid. Tryte siges i Tinnsjøen at forekomme alene i den dybe vik ligeoverfor Tinnoset, Væring(*n, og ved Rausaaelvens munding. De bedste fiskevand i Hos-in er de smaa skog- og fjeldva-nd; men fiskeriet her er af liden betydning Vandene i R(ml(m(l og Vinje er rige paa fisk, særlig de mindre fjeldvand; fisket drives her en fjorten dages tid om høsten. VinjeU(ætn er et meget godt fiskevand. En mand kan i løbet af sommeren og høsten fiske fra 120 kg. optil 480 kg. ørret i vandene i Vinje. I Rauland er gode, tildels udmærkede fiskevand: Totak og Logm.–ikvat1a, men først og fremst JIø.s-1;atn samt en del fjeldvand nord, nordvest og vest for Møsstranden; ligeledes enkelte smaa- vand i heierne øst for Hod(lland og Østbø. Af elvene er rige paa fisk K::emza og S’a(mga samt Rjørnaelv. Fold.s-jo og nogle fjeldvande er gode fiskevande i Grams- herred. Derhos fiskes i S1:artel-ven og Hnne. Tryte (abor) er der i skogvandene østenfor Tinnsjøen. Laks. Amtet har kun to lakseelve, SkienseIven og Kammer- “fosseZven,– i den sidste er laksefisket kun ubetydeligt. Laksen kan i Skienselven komme op forbi fossene ved Skien, men SkotfosSen stanser den. Udbyttet af laksefisket i Skienselven var i 1895 2276 kg. laks til en værdi af 3409 kr. og i 1896 1854 kg. til en værdi af 2839 kr. g “ I Kammerfosselven er der i 1895 Wfisket 2O0 kg. 1aks og i 1896 15 kg. – Det er vanskeligt at faa paalidelige opgaver over udbyttet af fisket i Skienselven, da fisket for en stor del drives af mange paa strækningen fra fossene i Skien til et stykke nedenfor Graaten. l 1887 opgives der at være fisket i elven ovenfor Skiensfossene –- altsaa af fisk, der har passeret laksetrappen i Klosterfossen –- ca. 2OO kg. Før anlægget af kanalen ved Skien kunde laksen gaa op K loste-Y:fossen. C I vinteren l865–66 blev i Klosterfossen i Skien udført nogle mineringsarbeider for at lette laksens opgang, der ved op- (læmningen antoges at være hindret. Øiemedet blev opnaaet, saa at laksen passerer fossen. 0mkring 187O lod eieren af Gimsø kloster foretage minering i Skotfossen, forat laksen skulde kunne komme op i Norsjø og
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/323
Denne siden er ikke korrekturlest