Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/329

3 16 BHATSBEnG Amt Ved brev af 28de april 1538 til Mel1“hior JI(I“l’(ff()“lZý“ og Am- brosius Z(?2((’–S’Z43t lovede Kristian III de bergmænd, som kommer til Norge, rettigheder og friheder, idet der Staar, at «de ogsaa hos os skal have alle og enhver rettighed og frihed, som andre bergfolk have og nyder hos keisere, konger, kurfyrster og fyr- ster, grever og herskaber, og de skal nyde disse rettigheder ikke mindre eller i lavere grad, men til hver tid mere ogi høiere grad.» Ved den skrivelse eller fuldmagt af 17de Oktober 1538, som kongen gav Hans Glaser paa hans tilbagereise til Sachsen for at danne aktieselskab for grube(lrift i Telemarken, sikrer kongen disse Selskaber alle de rettigheder og frihe(ler, som er sædvanli;r ved bergværker, tilhørende det kur-fyrstlige hof i Sachsen eller andre kurfyrster og fyrster af det rome1–ske rige, og disse rettig- heder skal i Norge være større og ikke mindre. I skrivelse af 15de november 1538 henvendte kIl1’f)’1’StGI1 af Sachsen sig til amtsforvalter og tiendeskriveren Paal S(–hmi(l med anmodning om, at udarbeide en bergordning for Norge efter at have konfereret med Hans Glaser, som havde været i Norge. Den fra kurfyrsten modtagne bergordning blev udfærdiget af kongen i Odense den 9de juni 1539. Der er grund til at tro, at syndikus .4m“ho11 B6lIt,Iffl“ er den egentlige forfatter Denne bergordning er betitlet: «Bergkordn-ung des lobli(–hen ner1&en- Bergku-ergs a1(Zf dem Golms- ber-gk in .KöflïgY’6i(fh Nora-egen.» Denne første bergordning for Norge er forfattet paa tysk: den er trykt i april 154O i ZWickau og indeholder hele 106 artik1er. En senere udgave udkom i Kjøbenhavn i 1647 med noget forandret stil. Bergordningen er vistnok en bergordning for Norge, men den er aldrig oversat. Den er speciflk sachsisk, og i Norge har den sikkert været lidet kjendt og slet ikke forstaaet Det er ikke tvil om, at bergordningen af 1539 i og for sig var et for sin tid udmærket arbeide, der støttede sig til de aller- bedste love i sin tid. Aunaberger-ordningen af 1509 var den første bergordning, som blev trykt, og naar Christian III straks lod sin ordning trykke, saa var dette i hin tid et usædvanligt skridt og viste stor interesse for bergværksdriften. En anden sag er det, at denne lov paa hin tid ikke kunde arbeide i Norge, hvor der først og fremst manglede bergmænd, dernæst vel ogsaa betingelser for dannelse af aktieselskaber eller «Gewerckschaften», hvilke loven forudsætter, for ei at tale om, at den var skrevet