Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/332

BERGV1ERKSDRIFT 0G S’I’ENBRUD. 3I9 Anton Br-iiske, der i 154O blev amtmand eller berghauptmand, klager over mangel paa proviant og siger, at de, som faar be- faling til at sende proviant, kun sender 8 eller 4 læster, og han behøver hver ugedag i det mindste 3 til 4 læster mel paa Moses- bergh og Guldnesberg foruden malt og anden fettalje. Et forbrug af 3 til 4 læster mel om ugen svarer til 185O til 25O0 tønder korn om aaret, hvad der, med et gjennemsnitlig forbrug af 2,5O tønde korn aarlig pr. individ, fører til en befolk- ning af 75O til 1000 mennesker, nordmænd og tyskere, ved de nævnte to bergværker, heri indbefattet kvinder og børn. Wille beretter i Seljords beskrivelse, at «der indfandt sig der om Foraaret 1542 paa engang 94 Berg-Geseller og Handverks- Folk, 14 Kierlinger og endeel Børn, samt 2O Personer med Mølle- Stene og Bie1ker». Gruberne ved Guldnes laa paa sydsiden af Sundsbarmvatn, hvor ogsaa pukværket var, men smeltehytten laa paa nordsiden af vandet, ved den saakaldte Hytteb(ek, ikke langt fra gaarden Sundsbarm. Ogsaa paa Moysesberg byggedes pukværk og hytte; maaske er det rester af hint bergværk, hvorom Chr. Pram skriver fra en reise i 1805. «Sligstöl og Asla-kStad er to Gaarde, som ligger særskildte nær hinanden en Fjer(ling Vei eller vel en halv Mil fra Mosna- gruben tilhørende Omdals Kobberverk. Dette Sted er meget mærkeligt I Dalen strax nedenfor Gaarden løber en Elv. Ved dens Bredder og i dens Løb er endnu temmelig tydelige Spor af en fordums Opdæmning, og langs dens Side Forhøininger som synes Levninger af Beboelse i Fortiden. Paa en Brink er der meget kjendelig Rudera af en Mur. Sagnet er, at her har i gammel Tid været en Bergstad. At her har været et Bergverk, bliver til Vished, naar man i Klinterne hist og her ser meget store Bjerghaller eller Dynger af de af endnu aabne Gruber fra Malmen skilte Stenbrokker. Nap Gruben og Maaberg Gruberne, foruden en i Fo1–tiden bearbeidet Grube i Mosnabjerget, er saa- danne Levninger af gammel Bergverksdrift. To af disse Gruber ligge i HØl(îPfl1e søndenfor S1igstøl, i en Afstand af en Qvartmil eller lidt mere. Bjerghallernes Størrelse vidner om, at de Gruber, hvor de ere udhugne, maa have været drevne meget og længe. Disse Gruber holde som Mosnagruben Kobber, men dette som hint noget guldholdigt, men fra samtlige disse Gruber skal der ogsaa have været udbragt en Del Sølv.» Da bergværksdriften var livligst, omkring 1542, udbragtes paa Guldnes 43 cer1tner kobber i det aar. Ogsaa ved Skien agtede man, som berørt, at anlægge en bergsta(l, i det der omtales pladsen, som af Glaser var opmaalt paa Klosterjorden til en bergstads opbyggelse.