- 32O BRATSBERG Amt
Anton Briiske fik ordre til: «at benytte Giemsø Kloster til der at bygge Smelte- og Seiger-Ovne m. m. og selv skulde han i samme Kloster indtage Boepæl». Allerede Glaser lod bygge en seigerhytte ved klosteret ved Skien; det sølvholdige kobber, som var udvundet ved smeltningen i hytterne ved gruberne, indløstes af denne hytte, hvor man smelte(le kobberet sa-mmen med bly, og senere vandt sølvet af blyet. Driften har i det hele gaaet med betydeligt underskud, og driften tog efterhaanden af, og omkring 1552 Synes drift for kongelig regning helt in(lstillet. Nogle afskedige(le tyske bergarbeidere synes nogle aar senere, i 1558, at have faaet tilladelse til at drive, men heller ikke denne drift blev langvarig. Hvorledes de tyske bergmænd i det 16de aarhundrede smel- tede sin malm, er ikke oplyst i detaljen. Efter regnskaber og de foreliggende oplysninger har de sandsynligvis røstet den skei- de(le og vaskede malm og smeltet denne til en kobbersten, hvor- efter man røstede kobberstenen og ved smeltningen,af denne fik et sølvholdigt sortkobber. Dette sortkobber ha-r man omsmeltet med en efter sølv- gehalten afpasset mængde bly eller glette (fra afdrivningen senere) i en lav schaktovn – den saakaldte friskningsproces -–- hvorved man ligeledes fik et sortkobber, der indeholdt bly og sølv. Dette sortkobl)er er, som sædvanlig i gamle dage, først blevet ophedet paa en almindelig seigerherd, hvor det meste af det selv-heldige bly, ved trækul beskyttet mod luftens indvirkning, dryppede af. Den tilbageværende faste del af seigerstykkerne blev underkastet en fortsat seigring ved noget stærkere tempera- tur, men i en anden ovn, darrovnen, e11slags flammeovn, hvor man kunde anvende billigere brændsel og behandle mere paa en gang. Det meste af det gjenværende bly dryppede nu ned i me- tallisk eller oksyderet tilstand. (Undertiden lik man kanske ved (larringen ogsaa endel sølvholdige blandinger af blyoksyd og kob- beroksydul, der ved rask afkjøling eller banking med en ha-mmer løsnedes fra kobberstykkerne og blev omgjort til kobberholdigt værkbly, der vel kunde benyttes ved friskningen3. Alt ved seigringen eller darringen erholdt taalelig rent værk- bly er saa afdrevet og sølvet finbrændt, (rimeligvis under tilsæt- ning af rent bly for at faa kobber bort). Det efter darringen tilbageværende, endn11 noget blyholdige sortkobber blev gareti en aaben herd, hvor blyet fordampe(le eller fors1a-ggedes. Gar- kol)beret har vel aldrig været ganske frit for sølv.
