BERGV“ERKSDRIFT OG sTENBaU1). 323 Af de nyttige mineralier, som ikke er ertser, forekommer i Bratsberg amt (1pafit og j2?l(lspath. Drift paa apatit og skjærpninger efter a-patit har fundet sted paa et overmaade stort antal steder, men har kun været af betydning ved gaarden Ødegaar-den i Bamle, hvor der i aaret 1872 begyndte en ret betydelig drift. Feldspath er gjenstand for drift paa forskjellige steder i Bamle, Skaatø og Sannikedal. En af de største gruber er KaLetadgruben ved Kragerø. Urgammel er brydningen af b-rynestene i Eidsberg i Laarda1, hvilke brynestene allerede omtales som benyttede som kastevaaben af hek1ungerne i slaget ved Fimreite i Sognefjorden. Disse stene var hentede fra Skien. Ogsa-a i Tinn findes brynestene. Tagskifk)r forekommer paa forskjellige steder i Seljord, Laardal og Vinje, men den ligger afsides; noget udvindes dog i Gr(mli- hBien i Vinje. Kalksten og marmor optræder i mængde i den siluriske for- mation i Bamle, Eidanger og Gjerpen, og brydes dels til kalk- brænding, dels til brug ved ce1lulosefabrikkerne, ligesom en kalk- sten fra Lagmandsgaarden eller litle (;Ïj(’“I’])(37l tilhugges for at anvendes som tagsten. Trods de mange forekomster er udbyttet af bergværksdriften ikke betydelig, som nedenstaaende tal viser: Grubedrift i Bratsberg amt: Produktionsmæugde Værdi HImdskab. ton. kr. ’ 1887 . l 109 161 OOO l93 1888 . 1 7OO 4OO OOO 325 1889 . 1 525 260 5OO 311 1890 . 1 337 23000O 236 1891 . 1 305 245 OOO 244 l892 . l 529 240 OOO 209 1893 . 1 ()24 15O OOO lO5 1894 . 1 083 151000 112 1895 . 1 256 18O OOO 137 1896 . 2 043 227 5OO 168 1897 . l42Z 225 OOO 147 . ]898 . 763 l28 OOO 127 Deraf er ved Aamdals Værk produceret: KObbg:1Ï3alm Mandskab. 1887 . 1 O59 129 1888. . . ] 70O 313 1889 . l 52l 299 . 189O . 1 837 226
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/336
Denne siden er ikke korrekturlest